Julekalender med strejf af beat, kassettebånd og benzin

Dødens Garderobe_cover_lille

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Glem alt om dårlig chokolade, skrabekalendere uden gevinst og Pyrus klippet i karton. Her er julekalenderen til dig, der vil have traditioner med et twist – og elsker ny musik. Dødens Garderobe giver dig en ny julesang med en ny solist hver eneste dag i december. Og der er noget for enhver smag – hvad enten du er til gløgg, gak eller gamle klassikere.

Man kan ikke se det, hvis man ikke lige ved det. Dødens Garderobe er vilde med hygge og juletraditioner. Og særligt den tradition, de selv står bag: Julealbummet.

Siden 2010 har freejazztrioen hvert år til december udgivet et nyt julealbum bestående af 24 nykomponerede eller kendte sange – indspillet af 24 vidt forskellige kunstnere – offentliggjort dag for dag i december.

– Tanken er egentlig, at man har en kanon af noget, som alle kan forholde sig til, og så går alle ind og gør noget forskelligt ved det, forklarer pianist Jeppe Zeeberg.

Sammen med Nicolai Claesson på bas og Rune Lohse på trommer står han bag Dødens Garderobe og den musikalske julekalendertradition.

– Det kunne også have været spirituals eller salmer. Men det sjove ved jul er, at det er så sindssygt bredt. Det findes i alle lande. Og det kan både være ”Santa Claus is Coming to Town” og ”Dejlig er jorden”. Alle har et forhold til det, og alle angriber det forskelligt, forklarer pianisten.

Og som med enhver anden tradition er formen vigtig. Bliver man inviteret til at spille med på julealbummet, bliver man bedt om at medbringe noget julet – en sang, en fortælling, et korværk eller noget helt fjerde – og forberede sig på de 30 minutter, man har til at indspille – med Dødens Garderobe som husorkester.

– Jeg ser det som et community projekt – et genrebrydende koncept. Det er én stor happening, hvor man samler alle mulige slags musikere – og mennesker – og siger, nu er det jul – nu er vi ligesom sammen om det her, forklarer Zeeberg.

– Og så er det hyggeligt at vælge en dag i december måned og slå det sammen med at drikke gløgg og spise klejner, tilføjer Nicolai Claesson med julelys i øjnene.

Og gløgg skal der til. For indspilningerne til julealbummet foregår på én og samme dag.

Imens lytterne lige nu hygger sig med at vende lågerne i dette års julekalender, som ligger på Soundcloud, er Dødens Garderobe og de mange gæstesolister allerede i fuld sving med forberedelserne og indspilningerne til den næste kalender: Julealbum 2015.

Det foregår i år tirsdag 9. december på Literaturhaus i København – og her er alle velkomne, forklarer trioen, der garanterer underholdning i juleklasse.

– Det er faktisk lidt som juleaften. Vi bliver lidt irriteret på hinanden og skændes lidt, lyder det grinende fra Claesson, der fortsætter:

– Der er en bestemt måde, som dagen udvikler sig på. Vi starter fokuserede, så bliver vi trætte, så spiser vi noget mad, og så er vi rigtig trætte. Så går det opad. Så spiser vi noget aftensmad – så går vi helt døde igen.

Han forsikrer, at de hurtigt finder formen igen.

– De sidste to timer plejer at lyde virkelig virkelig godt, fastslår bassisten, der skynder sig at tilføje, at alle indslag er værd at lytte til.

Skal man have alle 24 sange med, kræver det dog en god portion tålmodighed. Indspilningen starter nemlig klokken 10 om formiddagen og kører helt indtil midnat – men så er man til gengæld også garanteret julemusik og underholdning i høj klasse.

– Det er altid sindssygt sjovt at være der. Det lyder måske lidt kedeligt, at man sidder til en hel session, men det er faktisk rigtig sjovt; der kommer hele tiden en ny ind ad døren og spiller en ny sang – typisk to gange, forklarer Jeppe Zeeberg og fortsætter:

– Så forsøger vi at gøre det lidt ekstra hyggeligt for publikum med gløgg, suppe og æbleskiver.

– Og akvavit, indskyder Rune Lohse med et smørret smil og afslører, at promillen gerne stiger i takt med, at indspilningerne kommer i kassen.

Det er tydeligt, at der er noget for enhver smag – både af julegodter og gode indslag.

– Der var fx én, der dirigerede os, imens vi spillede på kassettebånd. Det var ”Sikken voldsom trængsel og alarm” – det endte han i hvert fald med at kalde den, forklarer Zeeberg.

Kan man godt bare det?

– Hvis han synes, det er jul, så er det jul, svarer pianisten og slår en latter op.

– Der er også Cristian Kyhl (freejazzsaxofonist red.), som er med i dette års julekalender. Han kom med en eller anden sang…var den afrikansk? Lyder det spørgende fra Nicolai Claesson.

– Det var i hvert fald en sang, som han havde lært af Dr. John, supplerer Zeeberg med et smil.

– Det er ikke sådan, at man bliver diskvalificeret, fordi ens sang måske ikke lige er en julesang, fastslår Rune Lohse, imens de to andre fortsætter opklaringen af Kyhls julemysterium.

– Nu hedder den Cristian Kyhls julesang og er blevet virkelig god, lyder det fra Jeppe Zeeberg med lige dele begejstring og respekt i stemmen.

Der er alt fra græske salmer til amerikanske evergreens, nordiske julemelodier og danske decemberklassikere. Julealbummene er en tour de force i stilarter, sange og solister. Og havde det ikke været for Dødens Garderobes evne til at binde det sammen, var det aldrig blevet jul.

– Vi er som gruppe groundet i impro – det er dét, vi kan, som gør os stærke. Men fordi vi har den styrke sammen, kan vi sådan set spille alle genrer. Der er ikke noget, man ikke må komme og spille på julepladen. Så på den måde er vi ikke et freejazzband, men vi har en lyd selv og en måde at spille på. Det er ret vigtigt, at det genremæssigt kan komme rigtig mange veje, forklarer Zeeberg.

Det fremgår tydeligt af listen over medvirkende. Her er Hanne Boel, Jacob Anderskov, T. S. Høegh, Søren Kjærgaard og Prins Nitram – for bare at nævne nogle få.

– Vi skal vise, at vi står sammen, fastslår Zeeberg, der vender tilbage til juletemaet.

– Jeg tror, det er fordi, det har det her julede over sig, at folk siger ja til at medvirke, selvom de ikke får noget som helst for det. Man betaler endda selv for sin transport. Men folk kommer bare. Sidste år var der én, der kørte fra Sønderborg for at spille med, forklarer pianisten.

– ”O Tannenbaum” i en funkversion. Han skulle bare være med, indskyder Nicolai Claesson.

– Han havde bare intet forberedt. Han kom fra Sønderborg, Hvad skal vi lave? Nu er der gået et kvarter, hvad gør vi? Forklarer Rune Lohse, imens han efterligner den forvirrede sønderbogenser.

Ikke alle sange går som planlagt, erkender trioen – det er charmen. Det synes dog ikke at have begrænset potentialet – for det flyder med julehits på de nu i alt fem eksisterende julealbums.

– Der er nogle numre, som nærmest er blevet klassikere – i hvert fald i vores egen vennekreds, forklarer Zeeberg med et smil.

Har I et yndlingsnummer?

– Søren Pendrups nummer (track 20, 2010), hvor han spiller Glade Jul på to saxofoner, siger Rune Lohse uden at blinke og de andre bakker ham op:

– Det var én gang igennem, og så lød det bare helt fantastisk, forklarer Claesson.

– Tit lyder det jo også af noget, som er first take på en sang. Men så er der også bare nogle gange – som fx Søren Pendrups, hvor – det vil jeg i hvert fald mene – man ikke kan høre, at det ikke er noget, vi har spillet før, forklarer Jeppe Zeeberg.

Lytterne har noget at se frem til. Og som med enhver anden julekalender er den 24. december noget helt særligt.

– Låge nummer 24 er helt fantastisk – igen i år. Den varer 11 minutter, forklarer Nicolai Claesson.

Kan I afsløre lidt mere?

– Det er Andreas Båndloop, svarer bassisten og sætter gang i en lavine af latter og lutter julefryd.

– Det er noget med at pitche nogle juleklassikere ned og afspille dem helt vildt langsomt, forklarer Lohse hemmelighedsfuldt.

Hvis I selv skulle være solister på julepladen, hvilken sang ville I så vælge?

– Jeg tror, jeg var kommet med en salme – ”Dejlig er jorden” måske – og så havde jeg nok spillet den på et andet instrument – eller sunget den, svarer Claesson eftertænksomt.

– Jeg ville vælge noget, som ingen andre havde valgt – fx en eller anden afrikansk julesang, forklarer Zeeberg.

– Ligesom Christian Kyhl, lyder det hurtigt fra Lohse

– Den var faktisk ikke afrikansk – den var fra New Orleans, forsvarer pianisten sig.

Der er 120 julesange at holde styr på. Så det er ikke så underligt, at det kan være svært at huske dem fra hinanden. Listen bliver kun længere og længere. Og Dødens Garderobe barsler med et bokssæt – men først til næste år, fastslår Rune Lohse, der ikke har svært ved at vælge sin julefavorit:

– Jeg ville helt klart spille Skillema-dinke-dinke-du. Så er der sådan en loose stemning, og så er man sikker på, at det bliver sjovt.

Det er juletraditioner med et twist. Alt kan ske i selskab med drengene fra Dødens Garderobe – og det kan godt være, at de elsker jul og traditioner, men de elsker også at ruske godt og grundigt op i dem.

– Vi havde en ret sjov jul et år, forklarer Lohse, der tydeligvis allerede ser begivenhederne for sit indre øje.

– Jeg tog min mormor i den ene hånd og min lillebror tog hende i den anden, og så sang vi den der ”Hos DK Benzin” og trak hende rundt. Hun var helt forvirret. Det var som om, at alle juletraditionerne bare ramlede ned over hende, fortæller en grinende Rune Lohse, der slutter med en særlig soloversion af mormors julemareridt:

– Hos DK Benzin, der koster benzin, dét den koster…

Vend en låge i Dødens Garderobes julekalender

Lyt til tidligere Julealbum med Dødens Garderobe og gæster

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare