Impra imponerer

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex 

Glem alt om kvindekamp og skinger ligestillingsdebat; i fire år har foreningen Impra kæmpet for at fremme kvindelige musikere i den rytmiske musik. Og selvom det er en flok stærke kvinder, der ved hvad de vil, handler det hverken om at brænde BH’er eller lave batik – det handler om musik.

– Vi er forskellige som mænd og kvinder, og det ville være dejligt, hvis den mangfoldighed kunne folde sig ud og komme til udtryk gennem al kultur, forklarer Pia Boda, der er saxofonist og bestyrelsesmedlem i Impra.

Impra har siden 2008 arbejdet for at støtte, fremme og synliggøre kvindelige musikere og komponister inden for et bredt udsnit af den rytmiske musik. De arrangerer koncerter, konferencer og deltager i debatter; og det er der brug for, forklarer Pia Boda, der går ind for mangfoldighed og lige vækstbetingelser.

– Impras vision er et musikliv, hvor fokus ligger på musikken og musikeren/komponisten, og hvor alle har lige muligheder for at udøve det hverv; uanset køn, seksuel orientering eller herkomst. Kvinder repræsenterer en masse talent, og for mangfoldighedens skyld skal pigerne og kvinderne have samme vækstbetingelser som deres mandlige kolleger. Det skal efterstræbes fra musikskoleniveau, under uddannelse og i det professionelle liv.

Er det ikke bare et andet navn for rødstrømpebevægelse?

– Den tror jeg, vi hver især får smidt i hovedet en gang imellem, men vi ser ikke os selv som rødstrømper. Vi fokuserer hellere på, at musik er en kunstart, hvor det ene køn er stærkt underrepræsenteret. Dette gælder specielt i den rytmiske lejr og inden for komposition, og vi vil gerne være med til at understøtte mangfoldighed.

Men kan de kvindelige musikere ikke klare sig selv?

– Det er ikke altid så simpelt. P.t. er der for eksempel ingen fastansatte kvindelige instrumentalister på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og det er ikke fordi, at der ikke findes kompetente kvindelige musikere, der kan varetage opgaven. Og ser man på musikkonservatorierne, så er der meget få kvindelige instrumentalister – i 2010 blev der optaget to kvindelige instrumentalister på RMC ud af 25 mandlige – og det er altså ikke bare i København, at tallene ser sådan ud. Så kan man jo spørge sig selv om, hvorfor det er sådan. Vi ser det som vores opgave i Impra at hjælpe med at få sat de her ting på dagsordenen, så mønstrene ikke bliver ved med at gentage sig.

Det er en lang sej kamp, som skal kæmpes helt ned på musikskoleniveau, forklarer Pia Boda, der selv har stor erfaring som underviser både fra musikskole og fra Den Rytmiske Højskole.

– Der er nogle mønstre, som tegner sig helt fra musikskolen, som vi gerne vil være med til at løsne op for. Det er nemlig allerede her en udfordring for musiklærerne at støtte og opmuntre de forsigtige pigetyper i at prøve nogle af de rytmiske instrumenter og kaste sig ud på usikkert vand med det improvisatoriske. Hvis en børneflok selv styrer det hele, sidder drengene lynhurtigt bag trommerne eller med elguitaren i hånden, og pigerne står bag mikrofonen. Så det er et langsigtet arbejde helt tilbage til læreruddannelsen, for at sikre at både mandlige og kvindelige lærere erkender, at der kan gøres noget.

Impra har allerede været med til at sætte kønsproblematikken på dagsordenen, og selvom der ikke er resultater fra den ene dag til den anden, har foreningen været med til at sætte skub i debatten.

– Vi lavede tilbage i 2008 en stikprøveundersøgelse af kønsfordelingen på musikkonservatoriernes rytmiske linjer – og den undersøgelse var virkelig med til at sætte gang i debatten både i tidsskrifter, aviser, radioprogrammer og på konservatorierne. Derudover har flere af os deltaget i paneldebatter og interviews, så indirekte har vi spillet en stor rolle. Vi er også meget tilfredse med, at der nu 4 år efter vores egen stikprøveundersøgelse har fundet en stor, officiel og professionelt udført undersøgelse sted. Det er efterhånden blevet en anerkendt problematik, som man erkender, der skal gøres noget ved.

Ifølge Pia Boda går det således den rigtige vej, men der er stadig et stykke igen, før musikken for alvor begynder at spille i den kvindelige lejr.

– Selvom vi ser flere eksempler på, at der lovgives på området, så mangler der handling og initiativer for at gøre ordene til virkelighed. For eksempel blev der i 2009 vedtaget en lov i EU om “Women in Performing Arts”, der skal fremme kvinders muligheder i scenekunsten; men der er desværre bare ikke særlig mange, der kender loven! Vi er selvfølgelig glade, når lovgivere sender positive signaler og anerkender, at der skal gøres noget; det bliver trods alt lidt lettere at tage problematikkerne op uden straks at få skudt i skoene, at man er rødstrømpe. Men det er stadig nødvendigt, at lovgivningen følges op af økonomi for at kunne følge op på de gode intentioner.

Impras egne kvinder imponerer til gengæld, når det kommer til at sætte gang i konkrete projekter og initiativer. Maj-Britt Kramer, der er musikskoleleder på Sankt Annæ Gymnasium, har blandt andet stået for et EU-støttet projekt med gymnasiepiger fra de Københavnske Kulturgymnasier – et projekt med synlige resultater.

– Gymnasiepigerne har været på ”pigelejr” med sammenspil som overskrift med en række professionelle kvindelige musikere som instruktører. Det har været en kæmpe succes, og selv har jeg mødt flere af pigerne på Den Rytmiske Højskole, hvor de ambitiøst holder fast og har fortsat deres musikalske rejse. Og det er lige præcist sådan noget, vi skal have gang i, fortæller Pia Boda, der sammen med resten af Impra fortsætter de gode takter.

– Vi er netop ved at indlede et samarbejde med Levende Musik i Skolen, hvor målet er, at flere kvindelige musikere spiller skolekoncerter og i den sammenhæng kan optræde som rollemodeller for den kommende generation.

Impra holder generalforsamling onsdag den 30. Maj klokken 20:00 på Café Zusammen i København. Alle interesserede er velkomne – det gælder både mænd og kvinder!

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare