If it ain’t got that swing

Tai Chi på sten_lille

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

– Da jeg vågnede i morges, tænkte jeg, åh ja, nu skal jeg prøve at forklare det igen.

Hun har det bedst, når hun kan lade kroppen tale. I mere end 40 år har Inge Gotved beskæftiget sig med Gotvedgymnastikken – i radioen, i Gymnastikhuset på Frederiksberg og i adskillige gymnastiksale rundt omkring i Danmark. En særlig bevægelseslære, der bygger på lige dele krop og musik. Og selvom den 70-årige gymnast skal hive sig op til at fortælle om de gotvedske principper, er der ingen spor af træthed, når først musikken spiller.

Gymnastik og god opdragelse

– Da da..du du…hu hu…

Inge Gotved er i fuld gang med at gennemgå tankerne bag Gotvedgymnastikken. Selv kalder hun det for en fem minutters opdragelse i gymnastikhistorien – en opdragelse, som ifølge gymnasten er afgørende for, at man forstår Gotvedgymnastikken. Set udefra ligner det en regulær gymnastiktime.

Inge Gotved taler ikke, hun bevæger sig. Når hun fortæller om den bevægelseslære, som hendes svigermor Helle Gotved udviklede i 40’erne, foregår det stående og med arme og ben svingede rundt i lokalet. Et særsyn på kontoret en tilfældig formiddag, men i langt højere grad et særsyn, da Gotvedgymnastikken kom frem – i efterkrigstiden. Dengang handlede gymnastik i store træk om at få kroppen til at makke ret. Gotvedgymnastikken er det stikmodsatte, forklarer Inge Gotved; den bygger på kroppens naturlige bevægelsesmønstre.

– Den er så enkel, fordi Helle, da hun gik i gang, var hun selv kørt ned på alt det der opvisningsgymnastik. Og så tænkte hun, nu vil jeg lave en gymnastik, hvor almindelige mennesker kan være med – også dem, som ikke kan fordrage gymnastik. Og så blev det så målrettet, at det skulle være enkelt og det skulle være indlevelse og funktionelt – gabe, strække, gå – alt sådan noget. Sådan at alle kunne være med, og man arbejdede på kvalitet i bevægelsen, forklarer Inge.

Gymnastik går i sjælen

Selv havde hun intet med gymnastik at gøre, før hun mødte Helle Gotveds søn, der i dag er hendes mand.

– Jeg læste på universitetet på det tidspunkt og syntes faktisk, at det var lidt meningsløst. Jeg læste russisk og tysk – det var dengang – vi var SF’ere allesammen. Da jeg så mødte min mand, åbnede der sig en helt ny verden, forklarer hun med et smil.

En verden, som ifølge den entusiastiske gymnast, gik lige i sjælen. Og man er ikke i tvivl. I dag – mange år efter hendes første møde med gymnastikken – er der stadig en særlig kraft, der stråler ud af hende, når hun forklarer Gotveds gymnastikprincipper. Formentlig den samme kraft, som har holdt hende rank i nu 70 år. Holdning er nemlig ikke noget, som kan formes udefra, det er noget, man føler, forklarer Inge Gotved. Det samme gælder musikken. En sand gotvedgymnast behersker både stemme, krop og klaver.

Ingen gymnastik uden musik

– Ahhh—ahhh—huuuu, lyder det fra Inge Gotved, der demonstrerer, hvordan stemmen er en del af enhver bevægelse.

– Det blev vi opdraget til dengang, at hver gang man lavede en bevægelse, så skulle man sige det med stemmen. Daa – da-da – daa – da-da. Og så skulle man kunne spille til: Tonika – dominant – subdominant. Og de, der var gode, kunne improvisere. Jeg var ikke god nok, siger hun og kigger op, imens hun flytter fingrene ud i luften.

Inge Gotved husker tydeligt, hvordan klaveret med de gulnede og fedtede tangenter var fast inventar i gymnastiksalen på Vodroffsvej på Frederiksberg. Det er det ikke længere.

– Den opdragelse, som jeg og min generation har fået med at spille selv, den er altså virkelig svær at få dybde i, når man ikke har prøvet det. Så må man prøve med stemmen og alt muligt andet. Og nogle fanger det – nogle gør altså ikke.

Fra fitness til Tai Chi

Hun har uddannet adskillige bevægelseslærer i Gotveds principper. I 1977 overtog hun uddannelsen efter sin svigermor – og uddannelsen eksisterer stadig i dag.

Men hvordan har en kvinde, der taler om indlevelse, indre oplevelse og musik, det egentlig med mere moderne former for træning?

– Ved du hvad, der er sjovt? Helle lavede sin gymnastik, og da så Tai Chi kom til – hold da kæft mand – så stod man der – vi andre arbejdede jo gammeldags – sådan mere rytmisk – så stod de der – haaa…chiiii…hun laver en svævende bevægelse med hånden – tydeligvis noget, hun har prøvet før – og fortsætter:

– Det der tryk i gulvet, det vokser op ligesom i Gotvedgymnastikken. Man laver de her bevægelser – og hvad gør vi andre, vi siger bare – tjy…tjy…tjy..

Inge Gotved svinger med armene – bløde, buede bevægelser, imens hun lige så stille glider af på spørgsmålet.

Hvad med fitnesscenter?

– Jeg har da været i fitnesscenter, lyder det kort, imens hun færdiggør Tai Chi’en, som hun senere har brugt som inspiration til sit arbejde med Gotvedgymnastikken. Ikke på noget tidspunkt kan man bringe Inge Gotved ud af fatning. Hun står fast, men ikke så fast, at hun ikke kan se tingene fra andre perspektiver.

– Man kan sådan set kalde det, hvad man vil, så længe man arbejder ud fra en sund kropsopfattelse. Gotvedgymnastikken er bare et lille hjørne af en større sammenhæng, forklarer hun ydmygt.

Ingen skal røre ved radiogymnastikken

En ydmyghed, der går igen i mange af de ting, hun har lavet. Som for eksempel radiogymnastikken, som hun startede med at optage i 1978 på Danmarks Radio. I mere end 15 år optog hun sammen med sin trofaste gymnastikpartner Margit Riis-Vestergård de programmer, der hver morgen blev transmitteret direkte ud i stuerne til morgenfriske og motionsglade radiolyttere.

De forsøgte flere gange at forny konceptet, forklarer Inge – men hver gang modtog de klager fra lytterne – ingen skulle røre ved radiogymnastikken. Og sådan gik det til, at optagelserne fra dengang kører den dag i dag – snart 40 år efter at Gotvedgymnasterne gik i studiet for første gang.

– Så hvis der er nogle, der synes, det lyder gammeldags, så har de fuldstændig ret, lyder det grinende fra Inge Gotved, der aldrig selv kunne drømme om at sidde fast i den samme, gamle rille. Det ligger ikke til hende – Inge står aldrig stille.

Gymnastikhuset får det til at swinge

– Du kan kun overleve ved at udvikle dig. Og faren ved at udvikle dig er, at du kan udvande. Hele det musikalske, der sker rundt omkring dig, det kræver hele tiden udvikling, ellers bliver du gammel, lyder det fra Inge Gotved.

Et dilemma, som hun kender fra Gotvedskolen, som hun ihærdigt har forsøgt at styre igennem nedgangstider og stigende konkurrence. Det kan være en udfordring at trække folk til, når der hverken er spejle på væggene eller høj musik i højtalerne – og til en medlemspris, der ligger over de fleste fitnesskæder. Alligevel bliver Gotvedgymnastikken ved med at bestå, og der kommer hele tiden nye til uddannelsen, forklarer Inge Gotved, der selv besøger skolen et par gange om måneden.

Og spørger man Inge om, hvad det er, der gør Gotvedgymnastikken og Gymnastikhuset så speciel, er svaret enkelt.

– Det er ligesom de folk, der kan spille rytmen – noderne passer – men der er intet liv. Det hele afhænger af, om det swinger. Og det gør det i Gymnastikhuset.

Inge Gotved og radiomakkeren Margit Riis-Vestergård fik sig noget af en overraskelse, da Gramex kontaktede dem og fortalte, at de havde penge til gode – mange penge! Læs mere 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare