I sne og slud skal musikken ud

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Frelsens_Haer_presse_2013_lilleDe pakker tasken med vanter, trompeter og en enkelt kande kaffe. For selvom termometeret står på minus, skal musikken ud. Frelsens Hær er for rigtig mange indbegrebet af jul – weekend efter weekend står de med raslebøsser og basuner på Bremerholm og spiller julen ind i december. Men hvad får dem til at hoppe i uniformen og trodse sne og slud uge efter uge, år efter år, generation efter generation – er det troen på musikken, på julen eller på noget endnu større?

– Kom ikke kun for musikkens skyld, lyder det prompte fra Knud B. Larsen, dirigent i Valby Musikkorps – det ene af Frelsens Hærs to musikkorps i København. Dem, man ser på gaden.

– Jeg tror ikke på, at vi er strikket sådan sammen, at man kan holde gejsten oppe, hvis man kun kom for musikkens skyld. Så blev det for hård en tjeneste. Og det siger jeg selvfølgelig ikke lige, når de kommer, men det kommer også lidt af sig selv. Hvis de kun kom for musikkens skyld og skulle leve op til at deltage i musikkorpsets aktiviteter – så tror jeg, at de blev trætte af det. Accepter at det er en kirke, og at vi spiller med et formål, lyder opfordringen fra dirigenten.

Og den har medlemmerne taget til sig. For lige siden 1900-tallet har Frelsens Hærs Musikkorps spillet på gader og stræder – ikke kun i december – for at samle penge ind til fattige familier og sprede deres budskab.

– Vi er oprindeligt Gartnergade Musikkorps. Men I 1983 – det er jo ikke så lang tid siden, der blev vores lokale i Gartnergade bortsaneret, så man var nødt til at finde lokaler et andet sted. Frelsens Hær havde en gammel bygning ude på Valby Langgade 83 – hjørnet Annxstræde. Den rev man ned, og så byggede man et lokale til det nye Valby Korps, som Musikkorpset er en del af. Men vi har altså rødder helt tilbage til starten af 1900-tallet, fortæller han.

Frelsens_Haer_presse_1914Det betyder også, at der er medlemmer, der har været med i rigtig mange år.

– Indtil for fem måneder siden, der havde vi et medlem på omkring 85 år. En meget aktiv dame. Hun fik desværre en blodprop og blev delvis lammet og mistede talen. Hun spillede althorn og gjorde det rigtig godt efter hendes alder. Nu er den ældste cirka 76 og den yngste er 15. Så der er en stor aldersspredning, forklarer han.

Men hvordan hænger musikkorpset sammen med Frelsens Hær; skal man tro på Gud for at slå på tromme?

– Musikkorpset er ikke nogen lukket forening. Hvis man kan spille et messinginstrument eller kan slå på tromme, og at man vil acceptere Frelsens Hærs principper og forpligte sig til at deltage i musikkorpsets aktiviteter – så kan man sådan set blive medlem, forklarer Knud B. Larsen og tilføjer:

– Man behøver ikke at være soldat, hvis man ikke ønsker det. Hvis man er soldat, så er der selvfølgelig nogle lidt strammere regler; som musikant forventes man fx ikke at ryge og drikke. Man kan sagtens være civilt medlem – og de har ikke helt så stramme regler – det er bare mere, at man selvfølgelig ikke må være direkte imod den kristne tro.

Får man sparket?

– Nej, det gør man ikke. Der er plads til alle. Men det har aldrig været noget problem, fordi dem, der ikke rigtig har fået fat i ideen med vores musik og med vores virke, de hænger ikke ved, og de mister selv lysten. Så det har aldrig været et problem.

Er de fleste så alligevel soldater i musikkorpset?

– Ja, de fleste i orkesteret er soldater, forklarer Knud B. Larsen og giver et lynkursus i, hvordan man kan se forskel på civile medlemmer og soldater.

– Det er kun soldater, der har uniform. Men så har vi noget fritidstøj, som minder lidt om en uniformering. En polo t-shirt eller en mørk frakke, hvor man så med en magnet kan sætte Frelsens Hærs mærke på. Hvis de ikke er soldater, så står de for eksempel heller ikke med kasket. Sådan er der små kendetegn, forklarer han og vender tilbage til dét, det hele handler om, nemlig julehjælpen.

Når Valby Musikkorps spiller i december er det for at samle ind til Frelsens Hærs julehjælp, der uddeles til godt 3-4ooo familier hvert år.

– Vi spiller med det formål at samle penge ind, kombineret med ønsket om at minde om julens budskab. Men hvad spiller vi ind på gaden rundt om i landet…det er nok et par 100.000 kr. alt i alt. Det rækker jo ingen steder. Så julehjælpen består hovedsageligt af donationer og gaver, der kommer ind. Der bruges nemlig omkring 6,2 mio. kr. på juleuddeling i år. Sidste år fik vi 1,5 mio fra Socialministeriet – en særlig pulje. Noget tilsvarende håber vi også at få i år.

Og hvem får så pengene?

– Grænsen er, hvis en familie har mere end 4.000 kr. i rådighedsbeløb om måneden – hvis de har mere end det, så kan de ikke komme i betragtning, med mindre andre specielle forhold spiller ind. Hvis de har mindre end det, så kommer de i betragtning. Med primært fokus på enlige forsørgere selvfølgelig, forklarer dirigenten.

Og der skal spilles til, hvis hjælpen skal nå frem til de mange familier i nød; antallet af ansøgere stiger nemlig støt år efter år.

– Debatten om, hvorvidt der findes fattige i Danmark har været helt afsporet. Fordi det gør der. Og selvfølgelig er der mange måder at definere en fattig på – med den meget omtalte Karina, hun ville ikke have fået hjælp fra Frelsens Hær, fastslår Knud B. Larsen.

Der er altså god grund til at trække i uniformen ifølge dirigenten, der går varmhjertet igennem julen – ikke mindst takket være korpsets aktiviteter.

– De oplevelser vi har i korpset; de er helt fantastiske. Det varmer.

Hvad har været den ”varmeste” oplevelse?

– Jeg kan ikke huske noget om temperaturer. Følelsesmæssigt er det, når en synligt fattig eller en synlig misbruger kommer hen og lægger noget i bøssen – det varmer. Og nu er jeg bankmand – og dét at mange kollegaer gennem årene har sagt: Det er først jul, når vi har været inde og høre dig spille, det varmer også, forklarer han.

I det hele taget har der været mange forskellige oplevelser – ikke kun på gader og stræder, men også i studiet.

– Vi indspillede med Cody sidste år til jul på nummeret ”Disharmony”. Det var en meget spændende oplevelse – det var utrolig søde, unge mennesker – lidt speciel musik, men ham sangeren havde en fantastisk flot stemme, fortæller dirigenten, der måtte svinge lidt ekstra med taktstokken for at få samlet tropperne.

– Vi var meget spændte. Og der var da også et par musikanter, som var lidt forbeholdne. De kom alle sammen – alle dem der kunne. Men da vi fandt ud af, at den var skrevet den nat, hvor flygtningene var smidt ud af Brosons Kirke – så var der nogle, der mente, at nu var vi inde og supportere noget politisk. Men vi deltog, og vi har været glade for det. Jeg mener ikke, at den er så politisk. Den er medmenneskelig, forklarer han

Hvad har så været den koldeste oplevelse?

– Fysisk koldt? Det er rent faktisk ikke ved juletid, vi har oplevet det. Det var ved et sølvbryllup midt i vinteren, hvor vi kun kunne få de helt små cornetter til at spille.  Trombonen kunne ikke trække, og basserne og de øvrige større instrumenter kunne simpelthen ikke trykke ventilerne ned; de var frosset – lige meget hvor meget de havde forsøgt at puste varm luft ind, fortæller han og prøver at komme i tanke om andre oplevelser.

– Den koldeste….hvis det er den følelsesmæssigt koldeste, så kan jeg simpelthen ikke komme i tanke om nogen. Det er så positivt at være i korpset og mærke folks velvilje. Vi snakker om økonomisk krise, men folk de giver!

Den mest følelsesladede oplevelse er han dog ikke i tvivl om, hvad er; den indtraf kun fire dage forinden, hvor Musikkorpsets æresmusikleder Erik Silfverberg afgik ved døden.

– Nu kan det være, jeg bliver rørt… Han var fit for fight under hele øvelsen. Men lige efter blev han dårlig; det viste sig, at han havde hjertestop. Vi har en sygeplejerske i orkesteret. Og selvom han fik al den hjælp, man kunne give, så døde han.

Erik Silfverberg er verdenskendt for sine mange kompositioner og arrangementer – der er tale om flere hundrede numre, som spilles i Frelsens Hær over hele verden. Han er desuden en af de få, der har modtaget den prestigefulde Frelsens Hærs Grundlæggerens orden.

– Det er Erik Silfverberg, der har lært mig at spille, lyder det fra en berørt dirigent, der tilføjer med et skævt smil:

– Han døde med støvlerne på.

Det er tydeligt, at der her er tale om – ikke bare et fritidsorkester – men en familie. Og spørger man Knud B. Larsen om, hvad han bedst kan lide ved julen, så er svaret hverken julegaver eller hjemlig hygge.

– Det er et svært spørgsmål. Julen for mig, det er musik på gaden. Vi har da nogle hyggelige juleaftner og har nogle juletraditioner. Og jeg vil ikke ligefrem sige, at det er noget, der skal overstås. Men julen for mig, det er på gaden – og spille. Det giver mig selv lige så meget – mindst. Når man giver, så får man. Det elsker jeg.

Og der er travlhed i Musikkorpset, når musikken skal ud.

– Nu på lørdag spiller vi på Bangs Torv kl. 13. Så er der julekoncert i Falkonersalen om søndagen, så er vi på Bremerholm på lørdag, og så har vi en kirkekoncert søndag eftermiddag. Lørdagen efter er vi igen på Bremerholm, og der er vi så også igen om søndagen. Og torsdag den 19. har vi juleuddeling på Frederiksberg og den 20. i Valby….Og så er vi ved nogle plejehjem ind imellem….

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare