I band med Jeff Buckley

Grace_Jeff_540

Du kender sikkert coveret til Grace. Det eneste – men legendariske – studiealbum, Jeff Buckley nåede at indspille. Bassisten på pladen hedder Michael Grøndahl. Han er født i Danmark, bor i København og har været medlem af Gramex i femten år.

I dag ville den amerikanske singer-songwriter Jeff Buckley være fyldt 50 år. Hvis ikke en svømmetur i Wolf River, en biflod til Mississippi, i maj 1997 var endt så galt, som den gjorde.

– Wow, det er godt nok svært at forestille sig; Jeff som en midaldrende mand… Han havde det her Peter Pan-agtige over sig; noget mytisk, en utrolig kontakt med den virkelige verden, men også med sit indre barn.

Det fortæller dansk-amerikanske Michael ’Mick’ Grøndahl. Han er født i Danmark og bor i København i dag, men har boet det meste af sit liv i New York.

Mick ved det om nogen. Han spillede bas i Jeff Buckleys band i de år, han slog igennem og for evigt skrev sig ind i musikhistorien som et af vor tids største musikalske naturtalenter og en stadig kilde til inspiration for musikere den dag i dag.

De mødtes ved et tilfælde i 1993. Første gang på et spillested i New York, hvor Jeff varmede op for nogle af Micks venner. Tilfældigt, måske. I hvert fald hvad man i dag ville kalde en game changer i Mick Grøndahls liv.

Amazing Grace

Da Jeff Buckley senere samme år inviterede Mick med i Bearsville Studios i Woodstock, havde de aldrig spillet sammen for et live-publikum og kun indspillet ‘for sjov’ hjemme hos Jeff.

Produceren hed Andy Wallace og kom direkte fra produktionen af Nirvanas og grungens kickoff-album Nevermind. Regningen for den storstilede produktion i Bearsville betalte Columbia Records.

For Mick Grøndahl var springet fra de hjemmestudier, han var vant til, enormt.

– Jeg havde helt klart mine tvivl og sagde også til Jeff: Jeg ved ikke, om jeg kan gøre det her. Men han så potentialet i mig og min evne til at tolke musikken på min måde. Mere end jeg selv gjorde. Og både Matt (trommeslageren red.) og jeg var unge og lærenemme, fortæller han.

I studiet handlede det om at fange øjeblikket – og få dét ned på bånd.

– Det vigtigste var at lade Jeff være Jeff. Jo mindre vi blandede os, jo bedre. Det var ret tydeligt, hvad han ville have og ikke ville have.

Hvad der virkede, testede de på en helt almindelig bilradio.

– Vi kørte rundt i en lejet bil i det her fantastiske efterårslandskab, hvor alle bladene skiftede farver, og lyttede til musikken på en måde som de fleste andre ville ende med at lytte til den – altså ikke på dyre JBL-højttalere i studiet, men på et billigt anlæg i bilen, fortæller Mick.

I seks uger i efteråret 1993 boede de sammen i Bearsville, langt fra New York; øvede, skrev og indspillede hvad der året efter blev til Grace – deres første og desværre også eneste studiealbum.

cover_540
Mick Grøndahl (bas), Jeff Buckley (vokal/guitar), Matt Johnson (trommer) i coveret til Grace.

 

Én ud af en milliard

Efter udgivelsen af Grace i august 1994 turnerede Mick Grøndahl med Jeff og resten af bandet stort set uafbrudt i to år og spillede blandt andet i det gamle Montmartre i Nørregade den 10. september 1994 og på Roskilde Festival i 1995. Altid uden en setliste.

I maj 1997 fløj Mick og resten af bandet til Memphis for at indspille hvad der skulle have været opfølgeren til Grace. Men Jeff mødte aldrig op i lufthavnen som aftalt.

– At miste ham var et massivt tab for mig. Årene efter var en meget hård tid for mig, fortæller Mick.

I år 2000 valgte han at skifte New York ud med København. Han havde mødt en dansk kvinde, og det virkede som en vej at komme videre; med sin egen musik, sit eget liv.

I København hookede han up med forskellige musikere, blandt andet i bandet Tongue, han lærte sig at spille guitar og tog ved siden af en uddannelse som engelsklærer.

Da han i 2009 fik en datter, røg musikken på hold. Nu er han igen begyndt at indspille demoer på computeren og underviser også i guitar og bas.

Samtidig arbejder Mick Grøndahl på en bog om sin tid og sine oplevelser med et menneske, som mere end nogen anden har præget hans liv, musikalsk og personligt.

Det har taget ham knap 20 år at kunne sætte sig til tasterne og sætte ord på.

– Jeff var min bedste ven, min mentor, min bror, min boss. En, jeg altid kunne tale med om alt. Når han talte til dig, var det som om du var den eneste i verden. Han var ægte og betænksom. Og aldrig nogensinde kedelig.

– Jeg har aldrig mødt nogen som ham, før eller siden. Han var én ud af en milliard.

Mick Grøndahl håber at have bogen færdig til sommer.

Det er vi nogle, der går og glæder os til …

* * *

I en ny serie skriver Gramex om medlemmer, der har medvirket på ikoniske plader, store hits eller indspillet med legender i musikhistorien. Læs også:

I studiet med Nick Cave
Med Lukas Graham i studiet

Af Rie Toldam Knudsen, Gramex (17.11.16)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare