Historisk godt resultat i Gramex

2012 blev det bedste resultat for Gramex siden etableringen i 1963. Det har afgørende betydning for den danske musikbranche, skriver Berlingske 29. juli 2013.

Med både en historisk høj omsætning og bundlinje har Gramex i år kunnet udbetale det største beløb nogensinde til sine medlemmer – det glæder adm. direktør John R. Kristensen, der i dag udtaler til Berlingske:

– De penge, som vi sender retur til musikselskaber og udøvende kunstnere, er med til at sikre, at der fortsat kan laves rigtig meget god dansk musik til gavn for både radiostationer og forbrugere. Derfor er dette 50 år gamle ”økosystem”, som vi forvalter, enestående og unikt, og for mange udøvende kunsterne er pengene fra Gramex simpelthen livsvigtige. Det er de ikke mindst i takt med, at pladesalget er faldet støt – pengene fra Gramex udgør med andre ord en stadig større relativ værdi for både musikselskaber og udøvende kunstnere.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare