Halvidealistisk og helhjertet management

Jacob bellenspresselille

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Han har ikke tænkt sig at holde kortene tæt til kroppen – til trods for at det kan komme til at koste ham jobbet. Jim Q. Holm har i snart 20 år beskæftiget sig med vækstlagsmusik som manager og booker. I de senere år har han udvidet forretningen til også at indeholde coaching. Og vil man coache kunstnere, må man være indstillet på at give noget af sig selv – ikke mindst når konkurrencen er hård, og niveauet i dansk vækstlagsmusik er højt.

– Den kyniske definition af en idealist er en person, der ikke kan få et arbejde et andet sted, lyder det fra Jim Q. Holm, der med et glimt i øjet beskriver sig selv og sin forretning som halvidealistisk.

– Jeg ved godt, at jeg ikke ville kunne gå ind og arbejde på et majorlabel. Hele tankegangen rører mig ikke. Jeg har heller aldrig været specielt god til at spotte den brede sællert. Jeg er et håbløst tilfælde i mainstreamdelen af musikbranchen, forklarer han.

Jim Q. Holm har et arbejde. Et arbejde, som han er glad for. I ti år har han arbejdet hos Merger Management – han tæller ikke dagene, men han ved det, fordi bureauet i år fylder rundt. Et bureau, der startede som management, men senere udvidede med både booking, pr og pladeselskab – hele tiden med Jim som styrmand. Og én ting har han holdt fast i – i alle ti år – det handler om vækstlag og musik.

– Jeg har altid primært arbejdet med det, man kunne kalde vækstlag. Man behøver ikke kalde det idealistisk. Det er dét, mit hjerte banker for. Det er dét, jeg får en glæde ud af at arbejde med. Jeg har aldrig været i branchen, fordi jeg skulle tjene mange penge. Jeg vil gerne leve af det – men det har for eksempel aldrig været drømmen at arbejde med større bands for at kunne tjene større penge, forklarer han.

At det alligevel er lykkedes ham, at forvandle vækstlagsmusik til storsælgende pladehits, er en anden side af sagen. Det er samarbejdet med Jacob Bellens et godt eksempel på. Den tidligere Murder– og I Got You On Tape-forsanger har i årevis været i stald hos Jim, men som soloartist er samarbejdet stadig forholdsvis nyt.

– Der er sindssygt mange gode bands i de her år. Det er jo helt vildt. Samtidig er der færre og færre penge. Der er færre og færre shows. Så det bliver sværere og sværere at arbejde med vækstlagsbands for managers og bookere. Hvis du tager et band ind, så skal de selv kunne lave rigtig mange ting, forklarer Jim Q. Holm.

Udviklingen er da heller ikke til at tage fejl af. For bare fire år siden var Jim manager for fem og booker for 12 forskellige bands. I dag er han udover at være manager for Jacob Bellens, booker for syv bands. Resten tager makker og musiker Mads Mouritz sig af.

– Det er ikke fordi, jeg er arbejdssky, det handler bare om, at du ikke kan sidde og arbejde med flere vækstlagsbands og bruge vildt meget tid på det, fordi det kræver meget, og konkurrencen er hård, forklarer han.

Det er én af grundene til, at han for nogle år siden tilføjede en ekstra titel til cv’et, nemlig coach.

– Det er det nærmeste man i denne del af branchen kommer på en fast aflønning – uden at det er en guldgrube, forklarer Jim Q. Holm, der ikke er blevet mindre eftertragtet efter at have udvidet sin portfølje.

Jim Q. Holm har altid være berømt og berygtet i den kommercielle del af musikbranchen. Berømt for sit succesfulde samarbejde med bl.a. Nørlund, Mew, Murder og Speaker Bite Me. Berygtet for sin kompromisløshed. I 90’erne blev han hevet ind for at forny Gyldendals pladeselskab, Exlibris. En fornyelse, der blandt andet kom til at betyde en udvidelse fra dansk til engelsksproget repertoire, den første udgivelse fra Mew, en udfordrende hyldestplade til Steppeulvene, en Strungeplade sunget af Nørlund – for bare at nævne nogle af de projekter, der har fået både lyttere, kritikere og kunstnere til at følge nøje med i Jim Q. Holms arbejde.

Selv kalder han sig kræsen, håbløst stædig og grænsende til musikfascist.

– Jeg kan ikke sidde og coache nogen, der spiller jazz-funk, forklarer han uden den mindste slinger i stemmen.

Der er ingen tvivl om, at Jim Q. Holm ved, hvad han går efter. Kommer man igennem nåleøjet, er der til gengæld nærmest ingen grænser for, hvor langt han vil gå for sine artister – så holder han ikke kortene tæt til kroppen.

– Når jeg coacher et band, sidder jeg og oplærer dem i, hvordan de bliver deres egne managers, og undergraver fuldstændig min egen virksomhed på managerdelen. Det er jo dejligt komplekst, forklarer Jim med et skævt smil.

Hvad er det, de skal lære?

– Planlægning, planlægning og atter planlægning. At have så klar en strategi som mulig. Og ud fra den kan de så lave en handlingsplan. Så de ikke står efter den første single og tænker, hvad var det nu, vi skulle. Man er nødt til at prøve at tænke i hvert fald et år frem, forklarer Jim Q. Holm, der forsøger at give bandene de redskaber, der skal til, for at de kan blive selvkørende.

Det gælder alt fra socialmediestrategi til visuel identitet og booking af bil. Ifølge Jim er det afgørende, at der er tale om et band med en sund indstilling – der ved at det handler om samarbejde.

– Det positive i musikbranchen nu – og jeg ved ikke, om det er krisen, der har lært folk det – men der er meget større trang til samarbejde og til at hjælpe hinanden. Musikerkollektiver er et meget godt eksempel på det. Det var der ikke for bare 20 år siden – og så var det sgu lidt op ad bakke, forklarer Jim, der fremhæver bands som Efterklang, Mew og The Raveonettes, som han mener har været med til at inspirere den nye generation af selvstændige og selvkørende bands.

– I 90’erne var der ikke de forbilleder – der gik man bare og bandede over, at svenskerne var bedre til alting. Der er en helt anden rank ryg omkring den danske musikscene, end der var før, forklarer han.

Alligevel mener han, at der er brug for rådgivning. Bandene skal have én, der kan hæve sig over trætoppene og sige – det er den her vej, vi skal gå.

– Mange bands tror selv, at de ved, hvad behovene er, men hvis du graver lidt dybere, så viser det sig at være nogle andre ting, der er vigtigere.

Han har lært, at der ikke er to bands, der tænker ens, eller skal have tingene serveret på den samme måde. For nogle virker en skriftlig handlingsplan skræmmende, for andre er det lige det, der skal til. Én ting er dog ens for alle og står ikke til at ændre: Det tager tid.

– Jeg bruger meget tid på opbygningsfasen, når jeg arbejder med bands, uanset om det er booking, coach eller managementdelen. Det er vigtigt at forstå, at vi skal derop, før vi kan komme derhen osv. Det skal bygges stille og roligt op og kræver en tålmodighed fra begge parter. Der betyder også, at der altså går lidt tid, før der potentielt er nogle penge eller er et marked, forklarer Jim Q. Holm.

Har du tid til at vente på det?

– Det behøver ikke være super nemt fra starten. Så skulle man være i en anden branche.

Læs mere

Drop den dybe tallerken

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare