Gramex personalenyt

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kikki Mortensen er fra 1. november udnævnt til ny teamleder af afdelingen for medlemsservice og repertoire.

Kikki har været ansat i Gramex i 11 år, hvor hun har haft en stilling som senior controller i afdelingen for forretningsudvikling og kommunikation.

Her har hun været ansvarlig for rapporteringen fra vores kunder – altså alt den detaljerede data, vi løbende modtager, om hvilken musik der bliver spillet i radio og tv.

Samtidig med at Kikki tiltræder i afdelingen for medlemsservice og repertoire, overgår det overordnede ansvar for afdelingen til underdirektør Thomas Maagaard Dyekjær.

– Jeg er rigtig glad for, at vi får Kikki ombord som ny leder af vores medlemsafdeling. Det er her, vi registrerer alt det afspillede repertoire track for track og hver eneste rettighedshaver – både musikere, sangere og producenter.

– Det er dét, der sikrer, at vores medlemmer får de penge, de indtjener, både i Danmark og udlandet. Jeg ser frem til at fortsætte mit gode samarbejde med Kikki i hendes nye rolle, siger Thomas Maagaard Dyekjær.

Kikki har netop afsluttet en HD inden for økonomistyring og procesledelse og har tidligere arbejdet på blandt andet Søndagsavisen.

Selv glæder hun sig over at skifte kasket og udsigt.

– Gramex skal være en hjælper – både over for vores kunder og vores medlemmer. Jeg ved, at man som musiker eller pladeselskab i dag har tusind andre ting at lave, der er sjovere end at udfylde studielister.

– Derfor skal det være så nemt som overhovedet muligt for vores medlemmer ikke bare at få deres penge, men også få hjælp og vejledning dér, hvor man nu er – uanset om man så har været 30 år i branchen eller er ved at indspille sin første demo. Det glæder jeg mig til at kunne bidrage til, siger Kikki Mortensen.

Du kan skrive til Kikki på ktm@gramex.dk eller ringe på 33 85 32 30.

Ledigt job i Gramex

Vil du arbejde i et uhøjtideligt arbejdsmiljø midt i København med 25 musikglade kolleger? Tænker du i tal og regneark? Og har du erfaring med håndtering af store mængder data?

Så er du måske vores nye ‘Kikki’.

Gramex søger rapporterings- og analysekonsulent

(10.11.16)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare