Gramex-penge til gode?

earphones_closeup_570

Så efterlyser vi studielister – igen.

Har du medvirket på en udgivelse eller selv udgivet musik, der er blevet spillet i radio/tv de sidste tre år? Så har du måske penge til gode hos Gramex.

Listen er netop opdateret og indeholder denne gang over 2.300 udgivelser, vi mangler studieliste på. Tjek selv, om du eller dine venner er med.

Tjek oversigten og download studielister


Udgivelser i 2012

Hold et ekstra øje med om du skulle mangle at anmelde udgivelser fra 2012. Afspilninger fra 2012 bliver forældet ved årets udgang, så hvis du finder udgivelser fra 2012 som ikke allerede er anmeldt, er det vigtigt at du sender os en studieliste senest d. 01/10 2015, så vi kan nå at få dem registreret inden nytår.

Udgivelser i 2015

Husk at sende os studielister på 2015-udgivelser inden nytår. Så er du sikker på at få penge for afspilninger i 2015 til næste juni.

Hvorfor studielister?

Gramex sikrer, at I som musikere og pladeselskaber får betaling, når jeres indspillede musik bliver spillet i radio/tv.

Men før vi kan udbetale penge, skal vi have besked om, hvem der medvirker, og hvem der har selskabsrettighederne til en udgivelse. Derfor skal vi altid bruge studielister på nye danske udgivelser.


Spørgsmål?

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte Gramex’ medlemsafdeling på medlem@gramex.dk eller telefon 33 85 32 00.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare