Bliv Spil Dansk Kunstner

Spil Dansk lancerer i år koncertformatet Play It Forward. Ideen er at ‘give musikken videre’ til mennesker, der er i underskud af opmuntrende toner. Tilmeld dig nu og bliv Spil Dansk Kunstner.

Er du solist med eget materiale? Vil du ud og spille på steder, hvor der sjældent findes live-musik? Har du lyst til at ’give musikken videre’ og optræde for et publikum, der ikke er vant til koncerter?

Så kan du nu tilmelde dig Play It Forward og blive Spil Dansk Kunstner. Det betyder, du får din egen profil på Spildansk.dk. Dermed kan de kommuner, der samarbejder med Spil Dansk, læse om dig og ønske at få besøg af dig til Spil Dansk Ugen 2017 (30. oktober – 5. november).

Kommunen udvælger et sted, hvor beboerne sjældent oplever live-musik. Det kan fx være fængsler, flygtningecentre, asylhjem, sygehuse, hospicer osv. Som Spil Dansk Kunstner ‘giver du musikken videre’ til dem.

Spil Dansk samarbejder hvert år med ca. 25. kommuner, og koncerten kan derfor foregå over hele landet.

Honoraret er på 2.500 plus evt. tillæg ved transport.

Tilmeld dig senest mandag den 1. maj.

Læs mere om tilmelding, booking, honorar og alle detaljer:

Spil Dansk: Play It Forward

(21.04.17)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare