God lyd giver genklang

Af Annette Birkmann, Gramex 

Akustik og lyd hænger uløseligt sammen. Det findes overalt, hvor mennesker færdes. Men alligevel er det de færreste af os, der er bevidste om, hvor stor betydning god akustik rent faktisk har for os. Støj er en stressfaktor, og de mange nyere bygninger i beton og glas er med til at gøre problemet værre, fordi de absorberer mindre lyd. Det er dårligt for akustikken.

Gramex har taget en snak med Chris Maxon, der til dagligt arbejder som civilingeniør med speciale i akustik og støj hos Rambøll. I mere end 20 år har han beskæftiget sig med akustik i Danmark og USA, så han ved, hvad det vil sige, når der er god lyd.

– Akustik i rum handler primært om to ting: Den ene er det, som hedder efterklangstid. Efterklangstiden er den tid, det tager (målt i sekunder), fra en lydkilde standses, til lydtryksniveauet er faldet 60 decibel. I de fleste tilfælde giver en kort efterklangstid den bedste akustiske komfort. Der opstår ikke unødig efterklang, og man forstår det, der bliver sagt. I særlige situationer som for eksempel ved koncerter kan det dog være nødvendigt med en længere efterklangstid for at sikre en behagelig lyd, fortæller Chris Maxon og fortsætter:

– I en kirke er der ofte en efterklangstid på 4-5 sekunder, og det er rigtig fint til kor- og orgelmusik. Men det er ikke så godt for taleforståeligheden, som er den anden centrale ting, når vi taler om akustik. Taleforståelighed er et udtryk for, hvor godt tale kan høres og forstås i et rum. Taleforståeligheden påvirkes af mange faktorer, herunder selve talesignalet, fra hvilken retning lyden kommer, mængden af baggrundsstøj, rummets efterklangstid og rummets form. Når vi befinder os i rum, hvor vi taler med hinanden, er det vigtigt, at vi kan høre hinanden og ikke behøver at råbe for at overdøve andre i rummet. En optimal akustik og et optimalt støjniveau skal altid passe til rummets formål, forklarer han.

Et af de seneste projekter, som civilingeniøren har arbejdet på, er renoveringen af en kantine, hvor de ansatte havde været generet af støjniveauet.

– Det første, vi gjorde, var at måle det eksisterende støjniveau og den eksisterende efterklangstid, mens de ansatte spiste i kantinen. Her målte vi efterklangstiden til 1,4 sekunder. Det lyder måske ikke som særlig lang tid, men for en kantine skal efterklangstiden helst være 0,7 sekunder. Den lange efterklangstid betyder nemlig, at når folk snakker, genlyder det rundt i kantinen. For at overdøve genklangen begynder folk at råbe til hinanden, for at de kan høre, hvad der bliver sagt, og på den måde bliver støjniveauet højere og højere. Det vil sige, at når akustikken er dårlig, stiger støjniveauet, siger Chris Maxon og forklarer, at det er det, man kalder ”Lombard-effekten” eller ”Cocktail-effekten”.

– Næste skridt var at bygge en computermodel, der kan beregne, hvor meget af overfladen, der skal være lydabsorberende for at få efterklangstiden under 0,7 sekunder. Sammen med arkitekten arbejdede vi os frem til, hvordan det lydabsorberende materiale skulle placeres i rummet, og vores computermodel kunne så give os et lydbillede af, hvordan akustikken og støjniveauet ville være efter renoveringen, forklarer han.

At være opmærksom på akustikken i et rum kan godt betale sig. Undersøgelser viser, at dårlig akustik i storkontorer nedsætter vores effektivitet på arbejdet med 66 procent. Men det er ikke kun på arbejdet, at akustikken har stor betydning. Det har den også for den musik, vi spiller og lytter til.

– Der er mange parametre, man skal tage stilling til, når man skal indrette et rum, hvor der skal spilles musik, men for ikke at gøre det for teknisk kan man lidt firkantet sige, at det centrale igen er efterklangstiden. Den optimale efterklangstid varierer alt efter hvilken musik, der spilles. Til for eksempel rockmusik skal man have en rimelig kort efterklangstid, fordi musikken er forstærket med højtalere, som ofte er skruet helt op. Her vil en efterklangstid mellem 0,6-0,9 sekunder være passende. Til akustisk musik skal man have en længere efterklangstid oppe omkring 1,2 sekunder. Da musikken ikke er forstærket, er det vigtigt, at den reflekteres rundt i lokalet, så man kan følge lyden fra alle retninger. Det er det, man på engelsk kalder en ”envelope”; altså at musikken omslutter en. Det er den oplevelse, man får i de store koncerthuse, der er specielt indrettet til klassisk musik, forklarer Chris Maxon.

Den rette akustik gør altså, at man klart kan høre det musikalske udtryk.

– Hvis akustikken ikke er i orden, bliver musikken mudret, og man skal anstrenge sig for at høre den – ligesom snakken bliver mudret, når akustikken er dårlig i for eksempel en kantine. Vi har en tendens til at glemme rummet, når vi indretter os på arbejdet og derhjemme. Og vi kommer altså ikke uden om rummet – medmindre vi tager høretelefoner på, afslutter Chris Maxon.

Dette er den første af i alt tre artikler om lyd og akustik, som Gramex sætter fokus på i den kommende tid. Næste artikel handler om den sublime lydoplevelse. 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare