Generalforsamling og gode resultater

– Vi er trukket i arbejdstøjet og har opnået gode resultater i år – faktisk det bedste nogensinde.

Sådan lød det, da formand Jan Degner fra Gramex’ bestyrelse fremlagde den mundtlige beretning på generalforsamlingen 22. oktober.

Han kunne blandt andet berette om et Nyt Gramex med fokus på Service, Synlighed og Forretningsudvikling.

Dagen bød udover årsberetningen på fremlæggelse af regnskab og valg af bestyrelsesmedlemmer og revisorer.

Både Lena Brostrøm Dideriksen (Dansk Artist Forbund) og Jan Degner (ArtPeople), der tidligere har været valgt på henholdsvis kunstner- og fremstillersiden, blev genvalgt på dette års generalforsamling. I samme anledning blev formandsposten givet videre til Anders Laursen, Dansk Musikerforbund.

Dagen bød desuden på fejring af en jubilar. I 50 år har Simon Rosenbaum været tilknyttet Gramex som kritisk revisor.

Gramex ønsker tillykke og ser frem til fortsat samarbejde.

Gik du glip af formandens beretning, eller ønsker du at se fordelingsregnskabet for 2011?

 

 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare