Generalforsamling i Gramex

Lena Brostrøm Dideriksen, Jan Degner, Anders Laursen, Casper Bengtson

I går blev der afholdt generalforsamling i Gramex. Det var et stort tilløbsstykke, og der var en livlig debat.

Den siddende formand Anders Laursen kunne berette om et Gramex i økonomisk topform og et regnskabsår, som havde været yderst fornuftigt. Det er især indtægterne på radio og anden offentlig fremførsel, der er i fremgang. Dertil kommer, at det store internationale arbejde med at bygge internationale betalingsbroer har båret frugt, således at en større og større andel af vederlag kommer fra udlandet.

Også nye forretningsområder er under udvikling. Således er der indgået aftaler på området firmafester, og bestyrelsen vil fremadrettet arbejde tæt sammen med ledelsen om at tilføre nye mandater og forretningsområder.

Formanden takkede både bestyrelsen og ledelsen for et flot resultat og godt samarbejde. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde valgte bestyrelsen en ny formand. Det betyder, at formanden for Dansk Artist Forbund, Lena Brostrøm Dideriksen tiltræder som ny formand for Gramex pr. d.d. og at næstformandsposten indtages af Jan Degner, som er direktør i ArtPeople.

Læs beretningen

 

Lena Brostrøm Dideriksen

(01.06.17)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare