Garbage in, garbage out

Af Annette Birkmann, Gramex

– Man skal ikke se det, man skal ikke høre om det, man skal opleve det.

Ordene strømmer som en melodi ud ad munden på Ole Klifoth, grundlægger og adm. direktør i højtalerfirmaet Audiovector. Det er musik, han taler om, men ikke musik på en hvilken som helst måde. Ifølge den danske højtalerproducent handler den gode musik- og lydoplevelse om nærvær og autencitet.

Aldrig har vi lyttet til så meget musik, som vi gør i dag; vi bestemmer endda selv, hvor og hvornår vi vil tune ind. MP3-formatet og den lette adgang til musik via de mange streamingtjenester giver os nye muligheder, men det betyder også, at den lyd, vi lytter til, er stærkt komprimeret. Kun tyve procent af den information, som findes på en cd, er til stede på en MP3-fil. Mange har vænnet sig til, at det er sådan musikken spiller, men hvad siger højtalerproducenten til den udvikling – hvad er god lyd for ham?

– God lyd er, når du kan gentage en live-event så levende som muligt. Det vil sige, at du føler stemningen, og du føler atmosfæren. God lyd handler om autencitet, og autencitet handler om nærvær. Nærvær, det handler om, at man har det rytmiske aspekt i højtaleren på plads, fordi højtaleren og stereoanlægget – eller hvad det nu er, man bruger til at spille på – kan, hvis det er godt, gengive alt, der er på kildematerialet, forklarer Ole Klifoth og tilføjer:

– Den gængse opfattelse af hi-fi er, at det kan gengive behagelig, pæn lyd, som foregår et eller andet sted væk fra dig, og som interesserer nørder, der kan høre forskel på en lille detalje hist og her. Det er jo ikke interessant for et menneske, der er interesseret i musik. Det, der er interessant, er at få musikken gengivet, så man synes, at den virker på en. Det er det, jeg mener med at gentage en live-event. Vi kan jo ikke gå til koncert hver aften, selvom vi måske har lyst. Men vi kan få noget, som er det næstbedste hjemme i stuen. Og det er dét, som altid har interesseret mig; det har interesseret mig lige siden, jeg første gang kom på det gamle Montmartre, hvor man kunne sidde tre meter fra en begivenhed. Her var man så tæt på, som man kunne komme, og jeg har altid tænkt, at det var sådan, det skulle være, når man lyttede til musik derhjemme: At man mærker nærværet i musikken. Det er gengivelsen af det nærvær, jeg har jagtet lige siden, jeg startede Audiovector for over tredive år siden, fortæller han.

Det lyder som en noget diffus opgave at gengive nærværet fra en live-koncert. Hvad skal der til for at producere en højtaler, der kan det?

– Der er kun et svar på det spørgsmål, og det er at have en kompromisløs tilgang til det. Hos Audiovector har vi lyst til at lave god lyd på alle niveauer, hvor vi nu beskæftiger os med det. Jeg arbejder med det her som min hobby, og de medarbejdere jeg har, de er alle sammen committed til det – ellers kan man ikke være her. Vi sælger til slutbrugere, der har lyst til at have rigtig god lyd. Den erfaring, jeg har oparbejdet gennem de seneste 40 år, fortæller mig, at hvis det lyder godt og rigtigt, så får man lyst til at høre mere. Og hvis det lyder som kedeligt skrat, så holder man op, så mister man interessen. Jeg har aldrig hørt andet fra folk. Og jeg har heller aldrig oplevet, at der var nogen, der ikke kunne høre forskel på god og dårlig lyd. Så er det ikke sikkert, at de vil betale for det, for det er ikke sikkert, at det betyder noget i deres liv, men alle kan høre det – også selvom de fleste tror, at de ikke kan, forklarer direktøren og fortsætter,

– Det meste af traditionel hi-fi er ikke lavet ordentligt rent rytmisk. Der er man gået efter noget andet; det skal lyde pænt, og det må ikke være irriterende. Og det vil sige, at hvis du nu skal høre på en trompet spille uforstærket, men i et almindeligt rum på 50 kvadratmeter, så lyder den altså skarp på et tidspunkt, ikke? Og hvis man skal gengive det på kildematerialet, så kommer trompeten til at lyde skarp. Men man kan selvfølgelig dæmpe det hele og lægge et tæppe over, lyder det grinende fra direktøren.

Og er det dét, der sker i dag?

– Ja, men det synes jeg ikke er interessant. I dag har vi både udfordringerne med den komprimerede lyd på MP3-filerne, men vi har også den udfordring, at mange optagelser simpelthen er for dårlige, fordi lydstudierne forsøger at ramme en lyd, der er god for de fleste. Det vil sige, at det lyder godt på nogle bærbare tingester – på telefoner og så videre. Men det lyder bare ikke godt på et ordentligt anlæg. Det er klart, at hvis anlægget kan følge med i alt, hvad der foregår på kildematerialet, så lyder det bedre, end hvis det ikke kan, men det er alligevel ikke kønt, mener Ole Klifoth.

Det er nemlig ikke kun teknikken, der er afgørende for den gode lyd. Teknikeren i lydstudiet har stor indflydelse på kvaliteten af optagelsen.

– Det er jo teknikeren, der laver blandingen, og kvaliteten af optagelsen kommer an på, hvilket fokus han har. En af de allerbedste optagelser, jeg har, er gammel; den er fra 1968. Den blev indspillet efter en koncert i Tivolis koncertsal til Copenhagen Blues Festival samme år. Her optrådte mundharpespilleren Sonny Boy Williamson. Han var på det tidspunkt i slutningen af 70’erne. Efter koncerten inviterede Storyvilles direktør, Karl Emil Knudsen, ham til at komme ud i hans studie og lave en plade. Studiet var en bagbutik på Jernbane Allé i Vanløse, og på indspilningen kan man høre, at bussen kører forbi en gang i mellem. Der var to mikrofoner og en gammel rørbaseret båndoptager med femten tommer bånd. De lavede så en plade, og jeg har aldrig hørt bedre lydkvalitet – aldrig. De havde ingenting i det baglokale, men de gjorde det helt rigtigt. Det er jo manden, som optager det, der har det sidste ord. Det er alt sammen en balance, fordi kvaliteten af det, der er optaget, er fri for forvrængning. Det afgørende er den balance, man lægger ind. Det er meget simpelt: det er garbage in, garbage out. Sådan er det jo. Det er ligesom det, man spiser, siger Ole Klifoth med et skævt smil.

Vil det sige, at hvis optagelsen er dårlig, så kan selv ikke det bedste anlæg og de bedste højtalere råde bod på det?

– Det kan godt lade sig gøre, hvis man har det rette fokus, men med en dårlig optagelse bliver det selvfølgelig sværere. Et projekt, som dét at lave en dyr højtaler, tager 7-8 år, og vores topmodel til 1,2 millioner kroner har vi kun lavet for sjov. Min sælger vil selvfølgelig gerne sælge en masse topmodeller, men da vi begyndte projektet, sagde jeg til ham: ”Ved du hvad, vi laver den, og så har vi den som fyrtårn for os selv, og hvis vi sælger den, er det fint, og hvis vi ikke gør, så går det nok også”. Vi sælger ikke mange af dem, men vi sælger måske 7-8 sæt om året. Og så bruger vi dem til at rette alt det andet ind med. Vores topmodel er lavet så præcist som muligt uden at skelne til udgifter, løsninger og størrelse og alt muligt andet, og derfor kan vi bruge den som vores referencepunkt for de øvrige højtalere – ligesom i Formel 1. Den er vores ultimative reference, og så er vi tilbage til det med live-oplevelsen – at genskabe nærværet i live-koncerten.

Med udbredelsen af MP3-filer mærker I så en stigende interesse for gode højtalere og god lyd?

– Nej, det kan man ikke sige. Altså, det er jo sådan et mærkeligt område, som mange formentlig vil mene, er meget nørdet at beskæftige sig med. Men dem, der bliver udsat for den her vellyd, de finder pludselig ud af, at de får en ny pladesamling – eller det vil sige, at de oplever, at det bliver sjovt at høre musik igen. Det, der skal til for at nogen bliver rigtigt interesseret, er, at de oplever, hvad god lyd er. Man skal ikke se det, man skal ikke høre om det, man skal opleve det. Alle er modtagelige for musik. Det kan være meget mærkeligt, det vi kan lide, eller det kan være meget almindeligt – skidt med det. Men nærværet i den gode lyd gør, at man bliver involveret i musikken på en helt anden måde. Det hele er der. Du kan fornemme kunstneren foran dig, uanset om du lukker øjnene eller ej. Det er dét, de gode højtalere kan, forklarer direktøren, imens han tilslutter topmodellen til sit anlæg og skruer helt op for lyden af Prince’s ”Sign ”O” The Times”, så Gramex’ udsendte kan få en smagsprøve. Hvordan det lød – ja, det skal opleves!

Dette er den anden af i alt tre artikler om lyd og akustik, som Gramex sætter fokus på i den kommende tid. Næste artikel handler om lyd og stress.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare