Fremtidens musikere er fra IT-Universitetet?

Af John R. Kristensen, adm. direktør, Gramex

klaver_tastaturTanker fra MIDEM

Jeg har netop været på en af verdens største musikmesser – MIDEM i Cannes. Lidt naivt har jeg altid troet, at musikere, såvel skabende som udøvende, er dem, der skaber værdi i branchen – da det trods alt er dem, der producerer indholdet. Og samtidig har jeg troet, at musikkonservatorier og musikskoler – for de fleste af dem – har været udklækningsanstalter for disse ”musikkens basale værdielementer”. Men jeg må sige, at jeg blev noget forbavset, da jeg på musikmessen oplevede, at der stort set ikke blev spillet en eneste tone på nogen af standene. Der var desuden ingen baggrundsmusik på messen, og jeg så langt flere IT- og teknologiiværksættere end musikere. Det svarer vel til, at man på verdens største forbrugerelektronikmesse, CES i Las Vegas, ikke udstiller et eneste tv-apparat!

Med andre ord; jeg oplevede MIDEM – verdens største musikmesse – som en messe, der var nærmest klinisk renset for de kunstnere, der efter min mening burde være omdrejningspunktet for det hele.

De nye ”kunstnere” og dem, som tiltrak sig mest opmærksomhed (og venturekapital) på messen, var derimod de teknologibaserede virksomheder, der godt nok indirekte beskæftiger sig med musik, men for hvem det væsentligste er, hvordan ”varen” pakketeres og distribueres – så smart som muligt.

Firmaer som PulPix, BandStand og KickTone var blot nogle af de nye og interessante virksomheder, hvor det handler om at lave “pakker” til fans, fanklubber eller almindelige musikforbrugere. Pakker, hvor forbrugeren betaler et teknologifirma for at få sorteret musikken, så kun den musik, man gider høre, bliver præsenteret; kort sagt en “butler”, som sørger for at lægge det rigtige tøj frem og ved præcist, hvordan cocktailen skal serveres.

Konklusionen var altså klar: Content is king, but distribution is his boss.

Et lille lyspunkt på min vandring var dog vores danske Emmelie de Forest. Hun optrådte live på den nordiske stand. Folk af alle nationaliteter stimlede sammen, klappede og begejstredes. Det efterlod mig med et lille håb. Et håb om, at også fremtidens musikere kan begejstre os ved at synge eller spille et instrument – og ikke kun ved at læse maskinkoder og betjene et tastatur.

Emmilie_de_forest_recording

06.02.2014

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare