Forårets frister

 

Skal du til at udgive ny musik? Og kunne du bruge et økonomisk tilskud? Så tjek her forårets frister for støttemidler:

Dansk Musiker Forbund

1.april er der som sædvanlig frist for ansøgninger til DMF om støtte fra de kollektive rettighedsmidler fra blandt andet Gramex.

Her kan du søge støtte til udgivelse, faglig dygtiggørelse, studieophold i udland og andre musikfremmende foranstaltninger.

 

 

Statens Kunstråd

2. april er der frist for ansøgninger til Statens Kunstråds Musikudvalg.

De uddeler en samlet pulje på 2 millioner kr. som tilskud til ”indspilning og produktion af musik af høj kunstnerisk kvalitet”. Musikere, komponister, producenter og musikselskaber, der kan dokumentere erfaring med produktion, udgivelse og distribution af musik, kan søge.

 

 

Dansk Artist Forbund

24. maj kl. 12 er der frist for ansøgninger til DAF’s kollektive midler fra blandt andet Gramex.

Her kan du søge støtte til musikudgivelser (ikke demo/singler), liveoptræden, studierejse, uddannelse, film/dvd-projekter (hovedsagligt den musikalske del), vækstlagsprojekter, eksport eller sociale/-humanitære formål.

 

 

Læs mere

 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare