EMI varsler nye tider

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Folk står sammen i en svær tid; også i musikbranchen. Og det har været en svær tid ikke mindst for musikselskaberne, der de seneste år har undergået store forandringer. Noget tyder dog på, at udviklingen er sket på både godt og ondt. Det mener EMIs direktør, Michael Wermuth, der de seneste år har oplevet, hvordan samarbejdet med deres artister har vokset sig endnu stærkere.

– Det kan måske virke lidt naivt at sige, men jeg synes alligevel, at der på en eller anden måde er en fornemmelse af, at vi står sammen i disse hårde tider. Der er en forståelse fra kunstnernes side for, hvad vi gør for dem. Og vi har stor forståelse for, at uden dem eksisterede vi ikke, lyder det fra EMIs direktør.

Det er dog ikke altid, at forholdet mellem musikselskab og artist er blevet skildret så rosenrødt. Spoler vi tiden lidt tilbage, stødte man ofte på historier om pengegriske plademænd, der nærmest slugte sine kunstnere råt. Ifølge Michael Wermuth er det myter, der for længst er døde.

– Jeg tror, det billede er ved at blive støvet og gammelt. Et musikselskab i dag kan simpelthen ikke agere og fungere, hvis det er under de præmisser, hvor der er dem og os attitude. Det skal være et samarbejde, fortæller han.

Og han taler af erfaring. Mere end 25 år har han tilbragt i pladebranchen, og i fem år har han stået i spidsen for EMI, der er blandt de fire største multinationale musikselskaber i Danmark. Hos ham finder man mange af de helt store stjerner, og man kunne fristes til at tro, at det kun er de sikre kommercielle succeser, der bliver lukket ind

– Det er noget, jeg med glæde kan sige, at det passer ikke. Fordi der er nemlig ikke nogle sikre kort kommercielt i dag. Den liste af artister, vi arbejder sammen med, spænder bredt i forhold til genrer. Som eksempel kunne man tage Kim Larsen og i den anden ende When Saints Go Machine, som genremæssigt er dybt forskellige. Så kommer der nogle, der ligger indimellem som for eksempel Winnie Who, som også er rigtig spændende og smadderdygtige. Så vi arbejder altså med rigtig dygtige kunstnere, som alle har et særkende, men du kan aldrig sige, at noget er sikkert i dag. Nogle af de største succeser i de senere år har netop været debutanter eller kunstnere, som branchen ikke havde set komme. Tag for eksempel Sys Bjerre, Rasmus Seebach og Medina.

Det har ikke givet direktøren grå hår, at markedet er blevet sværere at forudsige.

– Jeg synes, det er rigtig spændende. Vi satser på samarbejde med kunstnere, som vil os, og som har den samme mission og vision med deres projekt som os. Det er dét, der afgør, om vi finder sammen i et samarbejde eller ej.

Men der skal to til en tango, og Michael Wermuth indrømmer, at de har skullet kridte skoene for at kunne følge med.

– Vi skal gøre os mere attraktive, og derfor skal vi gøre os mere umage med at fortælle kunstnerne, hvad det egentlig er, vi kan, og hvad det egentlig er, vi gør for dem. Det har vi traditionelt set ikke været særlig gode til, forklarer han.

For at undgå at blive bænkevarmer har EMI derfor skaleret om i forhold til deres organisation.

– Hvor vi før havde rigtig mange ressourcer omkring det fysiske salg, så er disse nu spredt ud på digital brand-partnership, merchandise, synkronisering og så videre. Og det er en ændring fra før, hvor hovedindtægten var fra det fysiske, og så kom resten som flødeskum på lagkagen. I dag er det en rigtig vigtig del af hele den pengestrøm, der går til kunstnerne, og derfor skal vi også være dygtige til at udvikle de områder.

Men det er ikke kærlighed og lagkage det hele. For at Michael Wermuth og EMI kan følge deres kunstnere i medgang og modgang, må samarbejdet bygge på mere end spontan forelskelse.

– Vi er blevet mere analytiske sammen med vores mavefornemmelse og hjerte. Før i tiden var det måske lidt for meget mavefornemmelse og hjerte. Nu tager vi blandt andet udgangspunkt i værktøjer såsom Consumer insight, hvor vi matcher musikken med forbrugerne. Vi får en forbrugerfeedback på, hvad lytterne synes om musikken, og så dannes der en forbrugerprofil. I dag hedder det ikke bare kvinder + 20, der hører en bestemt slags musik. Forbrugerne er blevet meget mere nuancerede og avancerede; det kan for eksempel være en gut på 50, der kører Harley-Davidson, som både hører klassisk musik og Iron Maiden. Så det er rigtig vigtigt for kunstnerne, at deres musikselskab forstår de forbrugere, som de skal i kontakt med. Og til det bruger vi også avancerede CRM-systemer, hvor den direkte dialog kan skabes.

Indgår man et samarbejde med EMI, skal man altså hverken være følelses- eller forbrugeranalyseforskrækket. De to ting går nemlig hånd i hånd, fastslår musikselskabsdirektøren.

– Der er flere, der siger, at det er forfærdeligt med alt den analyse; musik er jo følelser. Det er det også, men vi får jo responsen fra dem, der har følelserne; så det passer fint ind i vores filosofi.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare