Direkte fra studiet: Eugenia

Eugenia1

Hvad bliver der indspillet af ny dansk musik lige nu og her? Gramex kigger indenfor i studiet.

I Batz Studio i Københavns Nordvest-kvarter mødte vi Eugenia – et helt nyt dansksproget act på den københavnske musikscene, der består af Johan Ask Pape (vokal/bas, i midten) og Camilla Lily Pape (vokal/keys, på billedet nederst på siden).

Duoen er lige nu ved at indspille en håndfuld nye numre i samarbejde med producer Brian Batz (til venstre), som vi også kender som manden bag kaninmasken i en-mands-projektet Sleep Party People. Til højre er det Anders Bach (trommer) fra Ice Cream Cathedral.

Vi stillede Johan og Camilla fem hurtige spørgsmål, mens vi venter på debut-EP’en.

Hvordan vil I selv beskrive jeres musik?

Camilla: Eugenia er ret drømmende, tror jeg, elegant og symfonisk, men også råt.

Johan: Vores musik bærer nok præg af, at være kreeret af to, som udover at være musikere er henholdsvis filmskaber og forfatter/lyddokumentarist. I Eugenia tilsætter vi så bare et ordentlig skud kærlighed til musik. Genremæssigt lander det nok i grænselandet mellem kammerpop og triphop – men det er ikke noget vi er gået særlig bevidst efter. Måske er det bare det sted, hvor vores musikalske præferencer bedst kan mødes?

Hvorfor skal vi lytte til jeres nye numre?

Johan: Fordi sangene ligesom de fleste mennesker indeholder stærke kontraster. De er både vilde og søde – i en enkel kondenseret form.

Camilla: Jeg synes også, at vi forsøger at skabe plads til lytteren i vores musik. Man skal høre det, hvis man har lyst, og så håber vi, man bare går ind i det – som et landskab – det vil vi virkelig gerne have at der er plads til.

Hvad lytter I selv til lige nu?

Johan: Jeg arbejder med mange musikere/artister som filmskaber – så nyder at jeg får alt muligt ny musik serveret lige foran mig. Meget privilegeret. Senest Palace Winter, Some Speak of the Future og Kaka – som jeg lige nu er ret kåd omkring – uden sammenligning i øvrigt. Ellers så synes jeg den der nye single med Masasolo er virkelig fin.

Camilla: PJ Harvey. Og så har jeg en tendens til at blive besat af ét nummer hver sommer; i år er det Gents’ Circles, som jeg hører på repeat – ofte efterfulgt af The Knife Pass This On. I det hele taget er der rigtig meget godt dansk – og nordisk – musik for tiden.

Hvilke to plader vender I altid tilbage til?

Johan: Tindersticks’ Waiting for the moon – enkel, velskrevet og filmisk. Og så har Jenny Wilsons debutplade, Love & Youth, en hel særlig plads i mit hjerte. Det ultra-minimalistiske, plastikharperne og så de bittersøde tekster som på en eller anden måde er som taget ud af Fucking Åmål. Den rammer altid et eller andet godt i mig.

Camilla: Kate Bushs Hounds of Love/The Ninth Wave er en af dem – og så hvis det skal være lidt mere freaky, er der det der legendariske Jesus Christ Superstar-soundtrack fra 70’erne – en cocktail af drama, sindssyge vokaler og religiøs/hippie-mystik, den vender jeg altid tilbage til.

Hvilken musiker ville være den vildeste at få med i studiet i dag?

Johan: Altså nu medvirker der jo flere af vores helte herude i Batz Studio. Synes faktisk vi har samlet lidt af et drømmehold med Anders Bach (Ice Cream Cathedral) på trommer, Morten Svenstrup (Under Byen) på cello/klarinet. Niss Stricker (harpe), Nikolaj Kynde (trombone) og Jákup Lützen (Cph Phil) på bratsch – og så håber vi da på at få Brian til at synge lidt kor. Men nu du spørger, kunne det da også være lækkert at få Blixa Bargeld ind og sige et par tyske remser gennem en walkie-talkie.

Camilla: Helt enig – vi har virkelig nogle fantastiske folk med! – men nogle reallyde fra Janet Cardiff – det kunne vi godt bruge – og så et gospelkor fløjet ind fra New Orleans!

Se Niss Stricker på harpe og strømpefødder i Batz Studio
Følg Eugenia på Facebook

Eugenia2

(29.06.16)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare