Der er turbo på drengene

Turboweekend og Mette_presse

Af Mette Hjortshøj, ungdomsreporter, Gramex

Jeg møder Anders Stig Møller fra Turboweekend ude foran bandets øvelokale på Amager. Vi skynder os at sige hej og går indenfor. Det regner. Inde i gangen er der mørkt og lugter af støv. For enden af gangen er der en dør. En ny gang.  Den er lang og fyldt med kasser. Vi drejer. Anders åbner en dør med små vinduer i. Inde i øvelokalet er de tre andre medlemmer af Turboweekend. Morten, Martin og Silas. Martin og Morten kommer hen og hilser. Silas sidder dybt opslugt henne ved computeren. Anders spørger, om han kommer hen og siger hej?

Hvor lang tid har I været sammen som band?

Silas: 7 år?
Anders: 7 år! Shit!
Silas: Du kom med i 9 ikke?
Anders: Joh..
Martin: Neej, det var vel 8? Jeg tror, vi fandt på navnet for 9 år siden, men vi spillede vores debutkoncert for 8….
Silas: Åh gud! jeg føler mig pludselig helt vildt gammel.

Øvelokalet er stort, og der er højt til loftet. Vinduerne er store med hvide gardiner for. Det er hyggeligt. Ovre i det ene hjørne er der et stort køkken. Der er hylder med glas og køkkenting.

Martin: Det er 8,5 år siden, vi spillede vores debutkoncert ikke?
Anders: Dernede på Basement?
Martin: Ja
Anders: Jo, du ved det, jeg har aldrig styr på de der ting. Der er jo sket et og andet siden.
Martin: Vi har for eksempel smidt vores harddisk recorder ud
Morten: Jeg har for eksempel fået et barn
Silas: Og en hund. Og vi har fået bil.
Morten: Det hele bliver kun sjovere og sjovere..

På en af hylderne står en statuette. DMF’s Live Pris 2014. Ved siden af køkkenet er der en hems med en masse kasser og oppakning. Mon de sover her?

Hvad arbejder I på i øjeblikket?

Morten: Vi arbejder på en ny plade. Vi øver faktisk ikke rigtig lige nu. Vi skriver og arrangerer…
Martin: Producerer..
Anders: Øver os i at skrive (grin)

Hvornår regner I med, at den er færdig?

Anders: Første kvartal 2015.
Silas: Ej, der kommer den ud ikke?
Anders: Nårh, hvornår den er færdig? Jo, den kommer ud næste år, men skulle gerne være færdig, inden vi går på juleferie.

Kommer den til at minde om de andre plader, eller bliver det noget helt nyt?

Martin: Både og…
Anders: Det er op til folk, der hører den.  Nogle gange, når vi spiller noget, som vi tror, er helt nyt, så siger folk, jamen det er total typisk Turboweekend. På den gode måde altså. Så det har man meget lidt overblik over selv, tror jeg.
Silas: Det er nemt for os at blive fanget i sådan nogle små detaljer, som vi enten synes er helt vildt nye, eller som bare er det samme, som vi plejer at lave, og så ligesom ikke have blik for…
Morten: Vi er ikke de rigtige at spørge med andre ord.
Anders: Vi har fingrene for langt nede i det.
Morten: Men det er godt, altså…

Vi sidder ved et stort spisebord, der står mellem køkkenet og musikafdelingen. Anders, Silas og Martin sidder og spiser. Morten rejser sig for at lave kaffe. Hans hund lunter stille efter.

Er det altid sjovt at spille i band? Eller tænker I nogle gange, det her gider vi ikke mere?

Silas: Det er mest om morgenen (grin)
Martin: Selvfølgelig er der måneder, hvor det er hårdt, og hvor man ikke rigtig føler sig inspireret.
Morten: Så er der andre gange, hvor det er mega fedt, hvor mange af ens venner skal op og på et eller andet job, som de ikke rigtig gider – hvor man kan sove to timer længere.
Silas: Det skal man huske at huske på.
Morten: Det er rart, at man har et fleksibelt arbejde, hvor man selv bestemmer…
Anders: Vi er selvstændigt erhvervsdrivende.
Silas: Ja, det har jeg så faktisk fået at vide, at det er vi slet ikke. Jeg skulle lave forsikring på vores sommerhus, og der står på forsikringspapirerne, at man kun er selvstændig erhvervsdrivende, hvis man har en indtægt fra et selvstændigt erhverv på over 450.000 kr. om året. Så vi er faktisk arbejdsløse…
Morten: Vi skal have nogle penge af staten!

I får nogle penge af Gramex…

Martin: Ja, og dem er vi glade for.

Hunden løber fra stol til stol. Den hedder Yuki. Det er Mortens, men den er fast inventar i øvelokalet sammen med bandet. Den er lille og nysgerrig.

Er der én særlig oplevelse, der har været den fedeste?

Anders: Man tænker måske det fedeste indtil videre. Det er sådan en rejse, man er på.
SilasThe worst day of your life
Anders og SilasSo far (grin)
Anders: For eksempel første gang man spiller i Store Vega. Eller første gang man spiller på Roskilde.
Silas: Og anden gang man spiller på Northside (grin)
Martin: Der er nogle pejlemærker eller nogle milepæle…
Morten: De der drømme, man havde, da man startede i folkeskolen, da vi var teenagere og fik instrumenter og stod og drømte om, hvad man skulle med det her… Nu har man nået nogle af de her ting, og det går op for én; oh fuck, det har jeg allerede gjort!
Anders: Så fedt var det sgu heller ikke (grin)
Morten: Jamen et eller andet sted. Den der forestilling – en lyserød sky på en eller anden  måde…
Anders: Der er også nogle gange, hvor man desværre kommer til at glemme at nyde de der øjeblikke…
Morten: Ja, præcis!
Silas: Jeg synes helt klart, der er noget udover de her eksterne pejlemærker. Der er også den der fornemmelse af at have skrevet et rigtig godt nummer. Det er faktisk også rigtig fedt.
Anders: Ja, hvis man for eksempel får et mix tilbage, og det bare lyder sindssygt godt, og man tænker, hvor kom det fra, hvordan gjorde vi det?
Martin: Hvorfor har vi ikke gjort det ti gange før?
(grin)
Anders: Det er dét, der er lidt svært ved at arbejde med magi – det er lidt uhåndgribeligt det hele…
Morten: Der er ikke én ting, vi har oplevet, som er mest magisk – jo, da vi mødte hinanden (grin)

Føler I jer selv som stjerner?

Anders: Nej
Martin: Næ
Morten: Hele tiden (grin)

Hvorfor ikke?

Anders: Det er ikke mig, der bliver stoppet på gaden…
Silas: Jeg synes da, at vi er 4 stjerner…
(stilhed)
Morten: Vi har jo ikke gennemgået en eller anden transformation; så NU er jeg blevet den her stjerne. Man kan sige, at man har fået noget mere succes, og man har fået noget økonomisk frihed. Hvis du kalder det en stjerne?
Anders: Hvis man omtaler sig selv som stjerne, så har man misforstået noget.
Silas: Man kan godt, når man har været på scenen og man har leveret et godt stykke arbejde, så kan man sgu godt føle sig som lidt af en stjerne.
Anders: Jo, men hold det for dig selv (grin)
Silas: Det ka’ jeg ik!

Udefra ser det ud som om, det er Silas, der løber med opmærksomheden, men er det også ham, der bestemmer i øvelokalet?

Silas: Overhovedet ikke.
(Grin)
Anders: Vi kører med sådan en styreform, der hedder anarkistisk demokrati. Hvilket kan fungere sindssygt godt og være sindssygt hårdt.
Silas: Tit bruger vi udmattelsesmetoden..
(Grin)
Morten: Vi har snakket meget om, at hvis man skal lave musik, hvor alle skal bestemme 25 procent hele tiden, så er der nogle af ideerne, der bliver dårligere. Så i stedet for skal vi blive bedre til at stole på hinanden og sige, det er faktisk fedt, at det er farligt – at jeg føler mig på usikker grund, for så kan det faktisk være, at det kan rykke noget nyt med sig. Og det har vi snakket rigtig meget om. Det er der nogle, der har lettere ved end andre…
Anders: Det er en plastisk størrelse, der skifter hele tiden; så overlader man lidt, og så tager man lidt
Silas: Det er et ret vigtigt princip i det her band, at der er ikke noget, der kommer ud med mindre alle synes, det er fedt
Anders: Eller i hvert fald er indstillet på at lade det svømme

Det virker som om, de har kendt hinanden altid. De ser ret forskellige ud, men alligevel ret ens. Måden, de sidder på. Anders, der griner. Martin, der tager en slurk af sin kaffe. Morten, der ryger en cigaret og Silas, der sidder tilbagelænet i sin sweater.

Hvis I skal beskrive Silas med tre ord?

Morten: Stædig…ej, jeg ved det ikke.
Silas: Charme, selvtillid og lækkert hår!
(Grin)
Anders: Der er sådan en spydspidsansvarlighed
Morten: Vedholdenhed
Anders: Det er dig, der står forrest med mikrofonen, så du har et ansvar – folk kigger på dig – folk henvender sig til dig. Der er en grundlæggende forskel fra dig til os lige på det punkt.
Silas: Er der ikke en eller anden, der har sagt på et tidspunkt, at det er forsangerens opgave at få bassisten til at lyde godt?
(Grin)
Anders: Der er mange versioner af den – og de er alle sammen rigtige
(Grin)

Tre ord på Morten?

Anders: Diplomaten. Det er altid Morten, der får en situation til at virke.
Silas: Der er helt klart en limfunktion
Martin: Indpiskeren
Morten: Piskeriset
Silas: Livsnyderen
Morten: Ja!

Tre ord på Martin?

Silas: Øje for detaljen
Anders: Veldoseret
Morten: God mod dyr
(Grin)
Morten: Det er sgu da rigtigt. Det er empati
Martin: Ja. Empati. Den er jeg også selv glad for.

Tre ord på Anders?

Morten: Dygtig
Silas: Meget dygtig. Og hvis man må bruge ordet nørd – på den allerbedste måde.
Anders: Jeg skulle lige til at sige det selv. Nørd er den gode udgave af ordet geek. Geek er ikke så godt – nørd er sejt.
Silas: Ja, geeky er tæt på freaky. Hvis du ikke havde været en nørd, så havde du jo aldrig nogensinde kunnet blive så dygtig til synth-simulation.
Morten: Morten er også en troldmand
AndersYou shall not pass
(Grin)
Silas: Måske også lidt multi…
Anders: Multivitamin, multihandicappet, multi…
(Grin)
Martin: Multitalent

De griner meget. Og giver sig god tid til at svare på spørgsmålene. Men jeg fornemmer også, at pausen snart er ovre. Arbejdet kalder.

Hvis jeg møder jer om tre år, hvor tror I så, I er henne?

Morten: Jeg tror stadig, at vi er herude…
(Grin)
Silas: Så vil jeg pendle herfra og til Bahamas
Morten: Jeg håber, vi spiller en masse mere i udlandet, end vi gør nu.
Silas: Og så kunne det være fedt at generere et overskud i udlandet. Det er første milepæl.
Anders: Og få noget frihed rent tidsmæssigt, så deadlines er noget, der er lidt mere realistisk.
Morten: Og måske få tid til at trække seks måneder ud af kalenderen til at lave en plade – uden at skulle spille et job. Eller et år. Det har vi aldrig gjort. Vi har altid været det band, der har sagt; Så er pladen færdig, så spiller vi det nye, og så samtidig skriver vi numre til den næste plade.
Silas: Jeg tror, jo mere travlt, vi får med at spille, des mere travlt får vi også med at lave plader
(Stilhed)
Morten: Ja…det kan godt være, det ikke hænger sammen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige…det er i hvert fald en drøm at få lidt mere tid.
Silas: Om tre år har vi fået 26 timer i døgnet.
(Grin)

Vi rejser os. Morten vasker fingre for at hilse ordentligt farvel. Anders løfter Yuki op. Den logrer med halen. Martin rydder takeaway-bakkerne af bordet. Silas er allerede på vej hen mod computeren. Jeg siger farvel til alle fire og Yuki. Da jeg kommer ud, er det holdt op med at regne.

Mette Hjortshøj går i 9. klasse på Karlslunde Skole. I uge 45 var hun i praktik som ungdomsreporter i Gramex.

Læs mere

Gramex får ny reporter

 

 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare