Dansk kultur trues med ny EU-lov

Af Thomas Maagaard Dyekjær, underdirektør i Gramex

I går, den 5. marts, var det sidste chance for at give sin mening til kende om den såkaldte ”Unified Copyright Code”. En hvad for en kode, tænker du måske? Det var nemlig de færreste, der overhovedet opdagede, at spørgsmålet om en fælles ophavsretslov for hele EU blev lagt ud til offentligheden. Hvad der også er gået de fleste næser forbi, er, at en sådan fælles ophavsretslov på tværs af grænser kan være en direkte trussel mod dansk kulturliv. Forvirret?

Det skete i al ubemærkethed. EU-Kommissionen udsendte i december 2013 et høringsdokument med titlen ”Public Consultation on the review of the EU copyright rules”, der som titlen antyder, skulle give den brede befolkning mulighed for at give sin mening til kende om ophavsret. Hensigten var god. Det samme kan man sige om hensigten med den fælles lov, der – som Kommissionen skrev i sit høringsdokument – vil skabe et ægte indre marked ved at droppe de enkelte landes ophavsretslove og nationale rettigheder.

Men i praksis er det alt andet end hensigtsmæssigt. For det første kan man diskutere kvaliteten og bredden af en offentlig undersøgelse, der på mange måder er blevet listet ind ad døren. For det andet er der en helt klar bagside ved at lave en fælles ophavsretslov, gældende for hele EU, som der ikke er blevet talt så meget om. Nemlig at man ved at lovgive på tværs af grænserne risikerer at klemme og glemme den danske kultur. Og det er naturligvis ikke ”kun” det danske kulturliv, der risikerer at bliv klemt. Stort set alle EU-landenes kulturliv vil som konsekvens blive oversvømmet af tidens fremherskende anglo-amerikanske strømninger.

For danske kunstnere – og dermed vores medlemmer i Gramex – har ophavsrettighederne afgørende betydning. Det er blevet én af de vigtigste indtægtskilder for kunstnere i dag. Hvis forvaltningen og fortolkningen af danske kunstneres rettigheder bliver flyttet ned til en centraliseret institution i Bruxelles, vil det derfor komme til at betyde, at de reelt set mister muligheden for at have indflydelse på deres egne rettigheder og dermed på deres egen indtægt. Hvilke indspilninger, der må bruges hvornår og hvor, bliver op til en fælles union instans at afgøre.

Desuden vil en velfungerende dansk løsning som aftalelicensen, hvor klareringen af rettigheder sker gennem én samlet aftale, og hvor det således er lettere for forbrugerne at bruge fx musik – højst sandsynligt ikke overleve i et unions-ophavsretligt system.

Er det kulturel mangfoldighed?

Det synes vi ikke.

Kulturel mangfoldighed går ikke kun ud på, at vi skal være åbne mod omverdenen og samarbejde over grænserne – det går også ud på, at vi skal værne om vores kulturelle egenart og nationale kunst. Det gør vi blandt andet ved at opretholde et system, hvor hver medlemsstat har sin egen lov om ophavsret, og hvor hvert land har sine egne organer til forvaltning af rettigheder.

Deadline for høringsfasen er overskredet – og selvom der ”bare” var tale om en høring fra et generaldirektorat i EU-Kommissionen, er der ingen tvivl om, at man mellem linjerne kunne læse, at en fælles ophavsretslov står højt på EU-teknokraternes ønskeliste.

Vi skal derfor have øjne og ører på stilke.

Vi skal bevare dansk kultur.

Vi skal fortsat have en dansk lov om ophavsret.

Karnov_580

 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare