Buttenschøn vil ændre verden med sine sange

Buttenschoen_presse
Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Han synger med albinoer i Afrika, rappere fra gaden i Zambia og Grammyvindere i Hollywood. Fra sit hjem i Sønderjylland arbejder Thomas Buttenschøn målrettet på at udbrede sine sange og fortællinger. Med sit seneste udspil, ”Sange, der ikke er til radioen” slår den danske lytterdarling for alvor fast, at missionen ikke starter i radioen. Men hvor starter den så? Og hvad er det egentlig Buttenschøn vil med sine sange?

– Jeg vil allerhelst have, at de mennesker, jeg fortæller mine historier til på pladen, rent faktisk også har været der, når jeg har fortalt dem i virkeligheden, forklarer Thomas Buttenschøn, der er gået linen ud og bevidst har valgt ikke at sende sin nye plade til radiostationerne.

Det står skrevet i titlen, ”Sange, der ikke er til radioen”; men hvad ligger der egentlig bag ordene?

– Der ligger dét i det, at jeg jo om nogen har været én af de artister, der er blevet ført frem via radioen. Og alle mine plader er blevet spillet på P3 og P4. Men det har slet ikke været drivkraften for mig at skulle skabe et hit. Det har mest af alt været nogle sange, jeg har skrevet måske i virkeligheden mest for mig selv, forklarer han og tilføjer:

– På den sidste plade troede jeg egentlig heller ikke, at jeg ville få noget airplay – men den endte faktisk med at blive spillet ret meget alligevel.

Det sker næppe denne gang. For nok eksisterer Buttenschøns nye plade i radioværternes bevidsthed, men ikke i deres databaser. Og søger man på titlen på diverse streamingtjenester, får man ligeledes negativt svar.

– De mennesker, som jeg gerne vil have, der skal høre musikken, er dem, som er oprigtigt interesserede, forklarer han.

Derfor sælger Buttenschøn også kun pladen live. Publikum må komme til koncerterne, hvis de vil have en skive med hjem til samlingen. Og det har skabt røre blandt fansene.

– Der er folk, der har skrevet til mig og fortalt, at de for første gang har følt sig rigtig skuffede over mig – fordi de ikke kunne få fat i musikken. De havde ikke nået at få billetter til koncerterne, fordi de simpelthen blev udsolgt så hurtigt, lyder det fra en musiker, der har svært ved at skjule sin begejstring.

Det er nemlig ikke kun koncertbilletterne, der er blevet revet væk – det samme er pladerne. Det er altså indtil videre lykkedes Buttenschøn at få folk til at gå en ekstra mil for musikken.

Selv er han gået fra 200 sange til de ti sange, der nu udgør det nye album. Og det er blandt andet det store arbejde, der ligger i at udvinde, udvælge og indspille de helt rigtige sange, der får Buttenschøn til at forlange lidt af sine fans.

– Jeg kan godt lide at skabe et helt album. Det der med at have skabt et helt værk, som folk bliver nødt til at forholde sig til som et hele. Og forhåbentlig lytter de til det fra enden til anden. Jeg har i hvert fald forsøgt at gøre mit til, at folk ikke bare downloader nogle enkelte sange og smækker dem ind, hvor de gerne vil, forklarer han og tilføjer:

– Det er ligesom en forfatter. Man udgiver jo heller ikke bare nogle få kapitler af sin bog.

Han skriver hverken romaner eller noveller, til gengæld har han en masse historier at fortælle med sine sange. For Buttenschøn handler sangskrivningen om noget større.

– Kan vi stadig ændre verden med vores sange? Lyder det spørgende fra den populære sangskriver.

Det virker ikke som om, at han nogensinde selv har været i tvivl. I alt hvad han gør, er det ønsket om at nå ud med sin historie, der driver værket.

– Den måde, jeg spiller mit show på nu – vi kalder det et one-man show – det står i hvert fald på plakaterne, lyder det grinende fra sangskriveren.

– Det første sæt startede ud med at indeholde syv eller otte sange. Men nu er jeg nede på at spille fire eller fem sange – og sættet varer stadigvæk en time, fortæller han og slår en ny latter op.

Den resterende tid bruger Buttenschøn på at fortælle anekdoter og uddybe de historier, der gemmer sig bag hver verselinje.

Det er ikke kun her hjemme, at folk har fået den danske sangskrivers forkærlighed for fortællinger at føle. Thomas Buttenschøn arbejder i øjeblikket på en dokumentarfilm, der skal sætte fokus på sangskrivere rundt om i verden, der som han selv, bruger musik og sang til at nå ud med deres budskaber.

Indtil videre har han været i Zambia. Udover at være et land præget af analfabetisme, hvor sang og musik er den bærende kilde til information og oplysning – er det også her, at Thomas Buttenschøn er født.

– Jeg snakkede med en sangskriver dernede, der har været i fængsel. I virkeligheden nok for de sange, han havde skrevet – han har lavet en plade, der hedder ”Mad President”. Men de har altså anholdt ham, fordi han havde to gram hash. Han er sådan en rastafyr, så alle ved, at han ryger hash, forklarer Buttenschøn, der tydeligvis har talt sig varm.

– Så har vi også snakket med en albino. Han er den første albino, der er stået frem og er begyndt at synge albinoernes historier. Han fortæller om, hvordan han har været vant til, at folk har peget ad ham og chikaneret ham. Der er folk, der vil klippe hans fingre og fødder af for at bruge dem som talisman, fordi de mener, at det giver woodoo-kræfter, forklarer han og holder en lang pause.

– Vi vil også gerne have fortalt min historie; hvordan det er at vokse op på den måde, jeg er vokset op på. Og nu har jeg børn og familie, og alt er godt. Men vi vil gerne have den historie ud i Afrika og USA.

Det lader til at lykkes. Med et produktionsselskab fra Hollywood i ryggen er der god grund til at tro, at Buttenschøn nu for alvor kan nå ud med sine sange og sine fortællinger til hele verden.

Indtil videre har historien spredt sig fra Buttenschøns bopæl i Sønderjylland til en stjerneproducer i USA. Thom Russo har forelsket sig i den danske sangskriver og historiefortæller.

– Russo vil vildt gerne lave en plade med mig med de sange, som jeg har skrevet til filmen. Så planen er, at jeg til foråret skal til LA og bo i en periode, forklarer han og fortsætter:

– Der kommer et album på engelsk, men det skal vi først til at optage til næste år. Nu skal de lige have det sidste til at falde på plads med hotshot Russo, lyder det grinende fra Buttenschøn.

Der er god grund til at være glad. Den amerikanske producer har tidligere arbejdet sammen med stjerner som Johnny Cash, Cage, Michael Jackson og Clapton. Det har indtil videre ført til 16 Grammyer. Med en 17. statuette i hånden vil Russo kunne træde ind i top 20 over de kunstnere, der har vundet flest Grammyer i verden. Det kan blive for hans arbejde med dansk/zambianske Buttenschøn.

– Jeg kan se, at han i en mail til instruktøren kalder mig en true artist og beskriver, hvordan han kan mærke sjælen og nerven i mine sange. Han er vild med min stemme og den måde, jeg synger på, lyder det fra en stolt Buttenschøn, der lægger an til noget, der ligner et internationalt gennembrud.

På papiret derimod ligner det en dansk kunstner, der har trukket sig lidt tilbage. På landkortet hedder det Broager i Sønderjylland. På coveret står der ikke til radioen.

Men i virkeligheden træder Buttenschøn et skridt tilbage for at give plads til historierne – sine egne og andres – og det har fået den danske sangskriver og performer ud over stepperne.

– Jeg tror måske nok, det kan se ud som om, at jeg har trukket mig lidt tilbage. Men i virkeligheden arbejder jeg hårdere, end jeg nogensinde har gjort, lyder det fra en tilfreds Thomas Buttenschøn, der har vist, at den korteste vej ikke altid er den mest langsigtede – især ikke hvis man som den danske sangskriver gerne vil ændre verden med sine sange.

 30.10.2014

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare