Kommercielle lokalradioer
Kommercielle lokalradioer skal indgå aftale med Gramex om brug af musik i udsendelser, der sendes analogt og simultant på internettet.
Aftale for kommercielle lokalradioer - omsætningsbaseret model
Aftalen omfatter den analoge udsendelsesvirksomhed i lokalområdet samt simultan udsendelse på internettet. Når internetudsendelsen substituerer den analoge radio i lokalområdet og er rettet mod befolkningen i sendetilladelsesområdet, er der tale om simultan udsendelse.
Aftalen omfatter også DAB som en prøveordning i perioden 2013-2014.
Den kommercielle lokalradio skal indsende nedenstående erklæring til Gramex for at indgå en aftale om musikbrug:
Læs mere om vilkår og betingelser:
Rapportering
En kommerciel lokalradio rapporterer hvert år minimum 2 ugers specificeret musikbrug til Gramex:
Pris
Vederlaget til Gramex udgør 5,2 % af den kommercielle lokalradios årlige omsætning. Den kommercielle lokalradio faktureres aconto hver måned med 1/12 af årets betaling enten efter forventet omsætning, eller efter et grundvederlag baseret på en minutpris efter forventet musikbrug, afhængig af hvilket beløb er højest.
Betalingsbetingelserne er løbende måned + 10 dage. Ved forsinket betaling tilskrives rente på 1,2 % pr. måned.
Aftale om on demand aktiviteter
Hvis du ønsker at stille jeres programmer til rådighed on demand eller ønsker at streame flere kanaler på internettet, skal du lave en aftale med Gramex om webcasting og /eller on demand aktiviteter.
Kontakt
Gramex
Forretningsudvikling & kommunikation
Tlf. 33 85 32 00
E-mail: kunde@gramex.dk