Pladeselskaber

Studielister

For at Gramex kan udbetale de korrekte beløb, når musik bruges offentligt, skal vi vide, hvem der har rettigheder til de enkelte numre, og hvem der medvirker.

Disse oplysninger får vi, når pladeselskabet – eller dem, der udgiver musikken – indsender studielister til os.

Download 

Få hjælp

Ekstra studieliste

Har din udgivelse flere tracks end de 17, der er plads til på studielisten? Fortsæt her:

Hvornår skal I udfylde studielister?

Pladeselskabet eller dem, der udgiver musikken, skal indsende studielisten til os, når udgivelsen er færdig. Udgiver du selv musik, skal du altså selv sørge for at udfylde en studieliste.

Send altid et eksemplar af udgivelsen med studielisten – i fysisk form eller som lydfiler.

I hvilke tilfælde skal I udfylde studielister?

  1. På alle danske udgivelser – uanset om det er en cd, vinyl eller digital udgivelse 
  2. På alle typer udgivelser – uanset om det er en promo, single, ep, album, compilation
  3. På danske udgivelser, hvor der medvirker danske kunstnere eller kunstnere bosat i Danmark – uanset hvilket land udgivelsen er indspillet i 
  4. Tracks, der er anmeldt på tidligere udgivelser, skal genanmeldes – brug studieliste til genudgivelse. Det kan være en single eller promo, du allerede har anmeldt på et album

Udfyld studielister online

Hvis pladeselskabet allerede er medlem af Gramex, kan I udfylde studielisten på Gramex' medlemslogin. Log in fra forsiden eller i kolonnen til højre.

Manglende studielister

Vi mangler studielister på en del danske udgivelser. Får vi ingen studieliste, ved vi ikke, hvor vi skal sende pengene hen.

Tjek, om dine udgivelser er med på listen.