Grønland
I Grønland indhenter Gramex betaling for brug af udgivet musik på grønlandske radio- og tv-stationer og andre offentlige steder. Halvdelen af indtægterne går tilbage til fordeling i det grønlandske musikliv. Den anden halvdel fordeles til det grønlandske, danske og internationale repertoire ud fra de rapporteringer, Gramex modtager fra dansk radio og tv.
Midlerne, der går tilbage til Grønland, fordeles ligeligt mellem kunstnere og pladeselskaber. Pengene til de grønlandske kunstnere bliver samlet i en særlig pulje og fordelt som støttemidler.
En gang om året kan grønlandske musikere og sangere søge støtte herfra til følgende musikfremmende formål:
-
Tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik
-
Indspilning, udgivelse og promotion af cd'er
-
Faglig dygtiggørelse
-
Studie- og rejselegater
-
Støtte til publikationer, der styrker kunstnernes arbejdsvilkår og retsstilling
Bedømmelsesudvalget består af de grønlandske musikere Aviaja Lumholt og Rasmus Lyberth, der indstiller ansøgningerne til Gramex’ bestyrelse.
Ansøgningsfrist
Der er typisk ansøgningsfrist i slutningen af februar. Den nøjagtige dato annonceres hvert år i de grønlandske aviser og her på Gramex’ hjemmeside.
Søg støtte
Vil du søge støtte, skal du (gerne pr. e-mail) sende en ansøgning på dansk med fyldestørende projektbeskrivelse, baggrundsdokumentation, adresse, e-mail-adresse, telefonnummer, CPR-nummer, bank- og kontooplysninger, samt oplysninger om hvorvidt der er søgt/tildelt støtte fra andre steder og om du/I tidligere har modtaget støtte fra Gramex-midlerne til:
Gramex
Gl. Kongevej 11-13, 2.
1610 København V
Danmark
E-mail: bke@gramex.dk
Mrk.: ”Gramex-midler til Grønland”