Klap dig selv på skulderen

festival_klap_paa_skulderen_lille

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Sommeren er godt i gang. Forude venter måneder med festivaler, turnéer og koncerter. Det betyder travlhed for nogle, og ferie for andre. Men fælles for alle i musikbranchen gælder, at de kan gå sommeren i møde med rank ryg.

Hele 7 milliarder kroner blev det til i 2013. Den danske musikbranche er for alvor trådt i karakter som en afgørende bidragsyder til dansk samfundsøkonomi. Og med en stigning på 9 procent sammenlignet med 2012 er der grund til at være stolt – og unde sig selv en slapper i solen.

Tallene stammer fra Rambølls nye branchestatistik, der blev offentliggjort på Folkemødet på Bornholm i år.

Dansk Musikstatistik 2013

Det gode resultat gik ikke ubemærket hen.

– Hvis bare der var halvt så stor vækst i andre brancher, så ville jeg være en meget tilfreds skatteminister, lød det fra Morten Østergaard (R), der opfordrede flere til at følge trop:

– Andre brancher kan tage ved lære af jeres omstillingsparathed. Og så håber jeg, at det vil føre til, at andre ministerier – og ikke kun Kulturministeriet – får øjnene op for kulturen, fastslog skatteministeren og lykønskede musikbranchen med det flotte resultat.

Dét skal fejres.

Klap jer selv og hinanden på skulderen, når i mødes i sommerlandskabet; og fyr den så af på scener og i studier.

God sommer.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare