188 millioner til musikere og producenter

gave_530

Af Rie Toldam Knudsen, Gramex

Værgso! Så er der penge fra Gramex til alle de medlemmer, der er blevet spillet i 2014.

Tallene er gjort op og pengene fordelt. I dag er der penge på kontoen hos de tusindvis af Gramex-medlemmer, der er blevet spillet i radio og tv i 2014.

Et rekordstort beløb på 188 millioner bliver fordelt i år. Det er det bedste resultat i Gramex’ mere end 50 år lange historie.

– Jeg er glad for, at vi i dag kan sende så mange flere penge videre til vores medlemmer. Vi gør i Gramex alt, hvad vi kan, for at kunne udbetale så meget som muligt til så mange som muligt, når vi rammer juni. Og vi ved, mange går og venter på de her penge, siger medlemschef i Gramex Anette Kure Corneliussen.

For selv om Gramex leverer det bedste resultat nogensinde, er det stadig langt fra alle musikere og producenter, der kan leve af musikken.

– Rigtig mange i branchen er presset på indtægter de her år og må stykke en månedsløn sammen fra mange forskellige kanaler. Derfor oplever vi også, at Gramex-pengene bliver stadig vigtigere for vores medlemmer – både de udøvende kunstnere og producenterne, siger Anette Kure Corneliussen.

Vil du vide, hvor meget du har fået fra Gramex? Tjek din konto.

Hvad har du fået penge for?

Udbetaling udøvende kunstnere
Udbetaling til pladeselskaber

Brug for din udbetalingsopgørelse?

Log på Dit Gramex
Glemt dit Gramex-nummer?
Glemt din adgangskode?

Nysgerrig på musikåret 2014?

Se, hvem der hitter
Danmarks mest spillede musikere
Gramex sætter ny rekord

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Kontakt os

(10.06.15)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare